2. hovedafsnit:

H.C.ANDERSEN

HANS PERSONLIGHED OG LIV

1805 - 1835

 

 

 

FORORD

 

 

I projektet H.C.Andersen – hans personlighed, liv og forfatterskab set og vurderet på baggrund af Martinus’ kosmologi udgøres 1. hovedafsnit af afsnittene om hovedtrækkene i Martinus’ kosmologi.

     I det hermed foreliggende 2. hovedafsnit skal vi søge at kredse os ind på  H.C.Andersens liv fra fødslen og til hans 30. år, da han skabte sin egentlige debutroman, Improvisatoren, som udkom 9. april 1835, og nok så vigtigt sine allerførste egentlige eventyr, fire i alt, kaldet Eventyr for Børn, der udkom den 8. maj 1835. Forud var gået godt og vel et år med hans store udenlandsrejse, der strakte sig fra 22. april 1833 til 3. august 1834, og som via Tyskland og Frankrig gik til den tids foretrukne rejsemål for nordiske kunstnere: Italien. Under sit godt og vel et år lange ophold her, besøgte han blandt andet Neapel (Napoli), og under en udflugt herfra den 3. marts 1834 besteg han vulkanen Pompeji, som efterlod ham med et uforglemmeligt indtryk. Samme dag tog han til Salerno og dagen efter sejlede han med båd til Amalfi, hvor han overnattede. Næste dag, den 5. marts, gik turen til øen Capri, hvor han under et besøg i Den blå Grotte oplevede, hvad man med et udtryk hentet fra Martinus utvivlsomt kan karakterisere som intet mindre end et stort kosmisk glimt.

     Italiensrejsen blev på flere måder bestemmende for H.C.Andersens videre liv, både som menneske og forfatter, men selvom rejsen havde bestyrket ham i hans grundlæggende opfattelse af livet som det største eventyr, og at han selv spillede en vigtig rolle deri, så var denne bevidste idé eller tanke dog opstået hos ham allerede i latinskoletiden i Slagelse. Ganske vist oplevede han skolegangen som en delvis plage, men den betød dog trods alt også en intellektuel modning, uden hvilken han næppe ville have været i stand til at blive den forfatter og digter, han efterfølgende udviklede sig til.   

 

     Specielt af hensyn til yngre læsere er citater af Andersen og hans samtidige gengivet med moderne retskrivning, ud fra den betragtning, at en teksts indhold er vigtigere end ordformen. Situationen er jo nemlig den, at f.eks. unge nutidsmennesker er vokset op med en retskrivning, som afviger en del fra den, der blev benyttet på Andersens tid. Men selvfølgelig er der ikke tale om at ændre ved de af Andersen brugte ord og specielle udtryk, og i de tilfælde, hvor der forekommer danske ord og udtryk, som ikke længere er gængse i det danske sprog, vil disse blive søgt forklaret i noterne.

 

NB! Note 1 og 2 findes i noter til INDLEDNING.    

 

INDLEDNING