Revideret Bøn

til den evige Fader-Moder

(i al fortrolighed)

 

Denne bøn, som jeg dagligt har benyttet mig af i mange år, for at holde kontakten med det væsentlige i livet, udsiger samtidigt noget om min livs- og verdensanskuelse. Denne var oprindelig inspireret dels af Jesu liv og visdomslære, dels af klassisk indisk filosofi, især Sankhya, Yoga og Vedanta, og i højeste grad af den danske tænker og mystiker Martinus’ kosmologiske åndsvidenskab, som jeg kom i kontakt med i 1957 og har studeret lige siden og fortsat studerer her i min høje alder (2016/87 år), fordi man nok aldrig bliver færdig med at lodde dybderne i hans forunderlige verdensbillede.

 

Imidlertid er jeg med tiden – og især i de senere år fra omkring 2012 – blevet stadig mere skeptisk overfor en del af de væsentlige aspekter eller emner i den idealistisk-spiritualistiske livs- og verdensanskuelse, herunder ikke mindst i relation til Martinus’ kosmologi. Det drejer sig særlig om spørgsmålene vedrørende individets påståede udødelige sjæl, skæbnens absolutte retfærdighed og herunder om, hvor vidt reinkarnation med rette kan anses for at være en realitet. Emner, som jeg har skrevet en del artikler om her på hjemmesiden LIVETS EVENTYR.

 

På baggrund af min ovenfor nævnte skepsis ser min bøn, der har Jesu bøn ”Fader vor” til forbillede, ud som følger:

 

Evige Fader-Moder vor!

Du alkraftens, alvisdommens og almagtens altibefattende, allestedsnærværende, altgennemstrømmende og altbelivende under og væsen: Af, i og ved Dig eksisterer vi, manifesterer os og oplever. Vi er i vort eneste og relativt korte liv fundamentalt, organisk-strukturelt uadskilleligt forbundne med Dig via det universale organismeprincip og de tre X’er: Jeget, overbevidstheden og den psykofysiske organisme. Vi er i Dig og Du er i os, men medens vi hver især kun udgør en lille del af Dig, udgør Du hele os, og det i en grad og udstrækning, at det fra et vist synspunkt betragtet forholder sig sådan, at vi ikke er noget i os selv, medens Du er alt. Du er jeg’ernes Jeg, bevidsthedernes Bevidsthed og organismernes Organisme. Vort jeg udgøres helt og holdent af Dit Jeg, mens vores overbevidsthed kun udgør en lille del af Din Overbevidsthed, lige som vores psykofysiske organisme kun udgør en lille del af Din psykofysiske Organisme.

 

Evige Fader-Moder vor!

Elsket og æret være dit navn: Gud, Brahman, Jahve, Allah eller hvilket navn du end kendes og tilbedes under, Du evige, majestætiske første og årsagsløse årsag og vældige skaberkraft. Komme Dit rige og ske Din vilje, som den i henhold til den formentlige moralske udvikling vil komme til at ske i det kommende rigtige menneskerige, således også her på jorden, thi du overskuer de første årsager og de sidste virkninger.

 

Med Dine kirker og moskeer, Dine templer og pagoder og øvrige bygninger,

som er opført og indviet, for at vi skal huske på Dig i vores passage gennem den jordiske mørke- eller dødszone, og for at vi skal elske, ære og tjene Dig, opfordrer Du os til som det vigtigste i livet, at søge Dit rige og Din retfærdighed, og betænke livets under og dødens mysterium.

 

Men at søge Dit rige og din retfærdighed, har to aspekter: et teoretisk-erkendelsesmæssigt aspekt og et praktisk moralsk aspekt. 

 

Det teoretisk-erkendelsesmæssige aspekt

består i, at vi skal erkende, at vi hver især er Dine børn, som Du uden nogen undtagelse alle står lige nær, uanset om det enkelte individ oplever og erkender dette faktum eller ej. Men samtidigt har Du indrettet det sådan, at vi hver især er fuldkommen ens og ligestillede i vores fysiske og psykiske grundstruktur, og er givet de samme grundlæggende vilkår og muligheder, som vi efter individuelle evner kan benytte os af. Dette er udtryk for en form for retfærdighed. Men for at kunne etablere livets oplevelse, må Du i og med de levende væsener, altså alle os, dine gudebørn, som på grund af døden efter tur fungerer som Dine sanseorganer og manifestationsredskaber, manifestere modsætningernes verden af lys og mørke, liv og død, retfærdigt og uretfærdigt, stort og småt, godt og ondt, behag og ubehag, lyst og smerte, glæde og sorg etc. etc. Men vel vidende, at modsætningerne gensidigt forudsætter og betinger hinanden og derfor er absolut uundværlige og uundgåelige, idet de tilsammen udgør livets store, forunderlige eventyrspil. Og vel vidende, at begreberne uretfærdighed og forgængelighed eller dødelighed er en del af tilværelsens uundgåelige vilkår for alle levende væsener.

 

Det praktisk-moralske aspekt

består i, at vi skal detronisere vort lavere selv, egoet, som hylder moralen, at enhver er sig selv nærmest, og i stedet lytte til og følge vort højere selv, som hylder moralen, at enhver er sin næste nærmest, og som ser det som sin vigtigste opgave og sit højeste mål, at efterleve dine guddommelige bud om at elske Dig over alt andet og sin næste som sig selv. Men at elske Dig, er at elske sin næste, og at elske sin næste, er at elske Dig.

 

Livets under

består først og fremmest i, at noget overhovedet er til, og dernæst i den måde dette noget eksisterer, er organiseret og manifesterer sig på, nemlig i form af de tre X’er: X1, Jeget, X2, bevidstheden og X3, organismen, og ikke mindst ved de ved X2, skabeevnen, repræsenterede kosmiske skabeprincipper, som blandt andet sikrer en fuldkommen logisk hensigtsmæssighed i alle livsprocesser.

 

Dødens mysterium

betyder først og fremmest en forståelse af det levende væsens, vores alles, organisk-strukturelle dødelighed og forgængelighed. Alle forestillinger om eller en tro på udødelighed og evigt liv er udtryk for en form for indbildt tro eller overtro.

 

Giv os hver dag vort levebrød

og øvrige livsfornødenheder, og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere, idet vi samtidigt erkender, at alt, hvad der sker med og for os, er vi selv den første og dybeste årsag til. Hjælp os med ikke at lade os friste til at handle imod vores erfaring og bedre vidende, men fri os af uvidenhed, fordomsfuldhed, intolerance, vrede, jalousi, misundelse, frygt, begærlighed og forfængelighed, og oplys i stedet vore formørkede sind med Din guddommelige visdoms lys, og lær og hjælp os med at elske vores næste i videste forstand, ved altid og under alle forhold, omstændigheder og situationer, at sætte os selv i næstens sted og vurdere, disponere og handle ud fra denne medleven og indsigt. Det er både etisk-moralsk og kærlighedsmæssigt det rigtigste, samtidigt med, at det er en absolut nødvendig forudsætning og betingelse, at enhver bliver sin næste nærmest, for at vi med rette vil kunne gøre os begrundet håb om, at medvirke til at løse menneskehedens nuværende krisetilstand og konfliktsituation.

 

Lær og hjælp os desuden

med at være hjælpsomme, i det små, ved altid at hjælpe vores næste i stort og småt, især når vi bliver bedt om eller opfordret til det. Og i det store, ved at arbejde med på Din vilje og hensigt med menneskeheden, som først og fremmest består i, at vi efter evne og formåen skal og bør støtte alle bestræbelser og aktiviteter, der medvirker til at fremme fællesinteressen og fællesskabet på bekostning af selvtilstrækkelighed og egoisme til fordel for altfavnende uselviskhed og altruisme.

 

Lær og hjælp os 

med at være overbærende og tilgivende, ikke mindst ud fra den viden og kendsgerning, at andre mennesker ofte kun udgør redskaber for udløsningen af virkningerne til de årsager, som vi i første instans selv har udløst, hvad enten denne skæbne er behagelig eller ubehagelig, lykkelig eller ulykkelig. Og lær os samtidigt med at undlade eller afstå fra selv at være redskaber for udløsningen af vores næstes ubehagelige eller mørke skæbne. Nemlig ud fra den betragtning, at alle levende væsener principielt er stillet lige som os selv. Lad os derfor så vidt det overhovedet er muligt altid kun være redskaber for udløsningen af vor næstes behagelige og lyse skæbne.

 

Lær og hjælp os

også med at være indsigtsfulde, forstående og tålmodige, ved efterhånden som vi bliver etisk-moralsk modnede og intellektuelt og intuitivt kvalificerede til det, at åbenbare os Din guddommelige vilje og hensigt i form af den verdensplan, som ligger til grund for Dit og vores relativt korte samliv. 

 

Jeg beder om, at Du vil

lade din kærlige beskyttelse, hjælp og vejledning følge mine kære overalt, slægtninge som venner, hvor de går og står og befinder sig. Beskyt dem alle hver især så vidt muligt imod alvorlige risici i forbindelse med deres liv og opvækst, og beskyt dem også imod alvorlige farer, ulykker, sygdomme, lidelser og smerter.

 

Jeg beder for alle

alvorligt og uhelbredeligt syge og døende, for alle handikappede og nødlidende af enhver slags. Jeg beder for ensomme, sorgfulde, dybt fortvivlede og ulykkelige, om, at Du vil give dem kraft, styrke og tålmodighed til at gennemleve den livssituation, som de hver især befinder sig i. En situation, hvori de næppe vil være modtagelige for det optimistiske budskab om, at det  principielt set aldrig er for sent at forsøge at  rette kursen op og sigte imod et forhåbentlig bedre liv.

 

For min egen part beder jeg om

at måtte få kraft, styrke, tålmodighed, vejledning, indsigt, forståelse og kærlighed til at leve mit liv aktivt og passivt i så nær overensstemmelse som muligt med Din guddommelige vilje og hensigt. Thi Du overskuer de første årsager og de sidste virkninger. Men især beder jeg om kraft og styrke til, at kunne gennemleve og udholde de ubehagelige og eventuelt smerte- og lidelsesfulde skæbnemæssige tilbageslag, følger, virkninger og eftervirkninger af de uheldige og uhensigtsmæssige årsager, som jeg i kraft af min uvidenhed og intolerance, mine fordomme og begær, og mine ubetænksomme handlinger og forsømmelser, har udløst i fortiden, udløser i nutiden og vil komme til at udløse i fremtiden. 

 

Dog, ikke min, men Din vilje ske,

som jeg må lære at acceptere og affinde mig med i enhver henseende er den bedste, også uanset om den er i uoverensstemmelse med mine ønsker, vilje og forståelse. 

 

Evige Fader-Moder! Jeg takker Dig,

fordi Du også har givet mig den gave og det privilegium at eksistere og at opleve livet som det under og eventyr, det på trods af alle forandringer er og har været og vil forblive med at være. Også selv om det kun drejer sig om dette  ene liv, jeg nu lever. Jeg takker for al oplevelse, erfaring, viden, indsigt, forståelse, vejledning og hjælp. Jeg takker for det daglige levebrød og øvrige livsfornødenheder. Jeg takker for, at Du lader Din kærlige beskyttelse, hjælp og vejledning følge mine kære overalt, hvor de står og går og befinder sig. Jeg takker for, at du har ladet mine kære og mig bevare et kærligt og livslangt forhold til hinanden.

 

Alt dette har jeg bedt om og takket for, evige Fader-Moder,

i erkendelse af, at vi alle hver især eksisterer, manifesterer os og oplever i kraft af Dig, og at vi hver især efter tur udgør Dine redskaber og organer for manifestation og sansning. Alt, hvad vi er og kan, alt, hvad vi har mulighed for at blive og kunne, er og bliver vi alene i kraft af Dig. Ligesom alle livets forudsætninger, love, vilkår, betingelser, muligheder, forhold og situationer er og bliver til i kraft af Dig og alene skyldes Dig, og det i en grad og udstrækning, at ikke den mindste lille spurv, ja, end ikke det mindste lillebitte støvfnug, falder til jorden, uden at det er Din hensigt, bestemmelse og vilje.

 

I erkendelse heraf må vi konkludere, at Du, evige Fader-Moder, er livets suveræne Hersker og at Dit er riget, magten og æren i evighed. Amen! (Ja, dette er visseligt!)  

 

© 2016 og til enhver tid både før og siden: Harry Rasmussen.

 

******************