Nogle lommefilosofiske tanker

Introduktion

I henhold til den nuværende videnskabelige konsensus kom al den aktuelle og fortidens materie i universet til på samme tid - for ca. 13,8 milliarder år siden. På dette tidspunkt blev alt stof komprimeret til en meget lille kugle med uendelig tæthed og intens varme. Pludselig begyndte denne bold at blæse op i en eksponentiel hastighed, og universet, som vi kender, begyndte.

Til ovennævte naturvidenskabelige konstatering må jeg simpelthen stille følgende spørgsmål: Hvorfra kom den materie, som der nævnes ovenfor? Konstateringen af materiens tilkomst angives at ske på et tidspunkt, men hvor? I universet/rummet? Som altså må have eksisteret forud! Og nok så vigtigt: Spørgsmålet indeholder desuden fænomenerne rum og tid.

Man kan ydermere spørge om, hvorfra og hvordan kom naturlovene? Disse markerer sig jo som logisk hensigtsmæssige i alle kendte livsprocesser, f.eks. i form af kausalitetsloven eller årsags- og virkningsloven. Kan noget, der er hensigtsmæssigt og lovbundet være opstået ved tilfældighed?

Hvorfra og hvordan - for ikke at spørge om hvorfor? - blev alt stoffet komprimeret på et tidspunkt? Og hvorfor og hvordan begyndte den "meget lille kugle" at eksplodere i det såkaldte Big Bang? Og udbrede eller udvide sig (inflationere), som nævnt tilmed evigt? Hvordan og hvorfra ved videnskaben at inflationen eller udbredelsen vil vare evigt, hvorved man formentlig forstår altid ud i en ukendt fremtid?

Imidlertid antages det videnskabeligt set, at kvanteeffekter, siden denne inflation startede, vil holde den i evigt i nogle regioner af universet. Det betyder, at universets inflation globalt er evigt. I denne henseende er den observerbare del af vores univers (måling af 13,8 milliarder lysår i enhver retning) bare et område, hvor inflationen er afsluttet, og stjerner og galakser dannede sig.

Som Hawking angiveligt har forklaret i et interview med Cambridge University:

”Den sædvanlige teori om evig inflation forudsiger, at vores univers globalt er som en uendelig fraktal med en mosaik af forskellige lommeunivers, adskilt af et oppustet hav. De lokale fysiske og kemiske love kan afvige fra det ene lommeunivers til det andet, der tilsammen ville danne et multiverse. Men jeg har aldrig været tilhænger af multiverset. Hvis omfanget af forskellige universer i multiverset er stort eller uendeligt, kan teorien ikke testes.”

Indskudt skal lige nævnes, at kloge teoretiske fysiker Albert Einstein i forbindelse med sin relativitetsteori har fremsat den tanke, at – frit citeret - man udmærket kan tænke sig, at vort univers kun udgør et atom i et stoleben på en stol, der står ved et bord i et andet og endnu større univers i mulitiverset.

Men den ovenfor nævnte udtalelse af Hawking er jeg simpelthen ude af stand til at fatte og forstå. Måske fordi jeg hverken er matematiker eller akademiker. Dog bortset fra denne klare udtalelse: "De lokale fysiske og kemiske love kan afvige fra det ene lommeunivers til det andet". Den sætning udsiger nemlig utvetydigt, at der udelukkende er tale om fysisk-kemiske materier eller stoffer.

Men som vi ved fra kvantefysikken og komplementaritetsteorien, så forekommer fænomenerne materien eller stoffet i to hinanden modsatte og gensidigt udelukkende former, nemlig som elementarpartikler og energibølger. Det forhold har ført til, at fagfolk indenfor atomfysisk erkendelsesteori i fuldt alvor har stillet spørgsmålstegn ved virkeligheden af elementarpartiklerne. Begreberne form og struktur siges at være irrelevante ved beskrivelsen af disse objekter. Man ser derfor faktisk elementarpartiklerne som en konstruktion af den menneskelige erkendelse og dermed i yderste forstand som en form for illusion. Men vel at bemærke som et slags åndeligt eller bevidsthedsmæssigt fænomen.

I og med den sidstnævnte konstatering, er jeg så at sige kommet på ”hjemmebane”. Nemlig i form af den "lommefilosofi", som jeg har gjort det til speciale at skrive om i nu efterhånden mange år, faktisk i omkring 45 år. Ifølge den danske ordbog betyder ordet og begrebet "lommefilosofi" en betegnelse for en kortfattet filosofi, der er baseret på letkøbte betragtninger uden blivende værdi. Det er naturligvis en noget hård karakteristik af mine mange års forsøgsvise bestræbelser på at fatte og forstå grundlæggende livs- og tilværelsesspørgsmål.

Til mit eget forsvar vil jeg dog trods alt mene, at mine mange års forsøgsvis seriøse skriverier om især H. C. Andersens livs- og verdensanskuelse set og vurderet på grundlag af Martinus’ kosmologi eller verdensbillede, ikke med rette vil kunne anses for totalt værdiløse og dermed overflødige. For selvom interessen for mine efterhånden mange – nogle vil nok mene for mange - artikler om Andersen og hans forfatterskab set i Martinus-perspektiv, ikke har været nogen ”bestseller", så har intensionen fra min side været seriøs lige fra begyndelsen. I 1974, hvor jeg efter 16 års forsøgsvis dybdegående studium af Martinus’ kosmologi i form af bøger, foredrag og studiekredse, skrev jeg den første af mine artikler til tidsskriftet KOSMOS. Herom vil man især kunne læse i artiklen INDLEDNING: http://www.livetseventyr.dk/1-04Frame.htm

Imidlertid var jeg blevet noget betænkelig ved min mangel på evne til at forstå Hawkings opfattelse af universet og dermed også af tilværelsen her på Jorden. Derfor fik jeg den tanke at henvende mig til min rolige og besindige ven gennem næsten en menneskealder, nemlig min professionelle kollega og webmaster på bl.a. hjemmesiden LIVETS EVENTYR, Jakob Koch, for at erfare om hans opfattelse af Hawkings kosmologi. Det kom der følgende følgende skrivelse ud af fra Jakob Koch, som jeg hermed tillader mig at citere:

(Citat) Hej Harry

Jeg tror ikke jeg kan uddybe notaterne, for jeg har ikke ekspertise til at udtale mig om de store spørgsmål om universet og big bang, men det sætter gang i lommefilosofien, og får mig til at overveje hvad jeg egentlig tror på. Jeg er ikke religiøs, men jeg er troende. Det er alle tænkende væsener i virkeligheden.

Min tro er i høj grad bygget på de videnskabelige kendsgerninger, og jeg er også meget besnæret af Martinus kosmologi (selvom min viden herom er meget begrænset). Martinus Kosmologi er 'smuk' og fascinerende, og så omhandler den både den fysiske- og åndelige verden. Jeg tror på evigheden og jeg tror på uendeligheden - for det modsatte er utænkeligt, ja ligefrem umuligt. Jeg tror på 'Gud' - altet - den universelle ånd og legeme - men jeg kan godt blive i tvivl. Måske er jeg en smule agnostiker, for hvorfor egentlig tro på noget som aldrig kan bevises - eller modbevises. Men jeg vælger alligevel at tro, for ellers er livet for tomt.

Når man tror på evigheden og uendeligheden må man tro på at universet er i evigt kredsløb, og at big bang er en pulseren af udviddelse og sammentrækning - i det uendelige. Og at der ikke kun er et big bang - et univers - men uendelig mange - som i et oprørt hav, hvor hver vand-molekyle er et selvstændigt univers. Jeg er enig med Hawkins i at universet/ universerne er fraktale - både indad i mikrokosmos og udad i makrokosmos. Min uendelighedstro siger mig også at det stof som universerne er bygget af, naturligvis findes i ubegrænset uendelige mængder.

Hvis jeg vælger at tro på 'Gud', så vil jeg mene at Gud er alt. Der findes intet som ikke er (af) Gud. Gud er i alt, og alt er i Gud. Den fysiske verden er Guds legeme, og den åndelige verden er Guds sjæl / Guds bevidsthed, og ligesom alt fysisk stof danner Guds legeme, vil summen af al ånd i universerne danne Guds sjæl / Guds bevidsthed / Guds skaberevne, som har skabt naturlovene og evolutionen. Jeg ser ingen modsætning mellem biblens skabelsesberetning og Darvins evolutionsteori, for Gud har skabt det geniale mutations princip som gør at de stærkeste mutationer overlever og viderefører deres gener.

Jeg ved ikke om jeg selv tror på alt det sludder og lommefilosofi jeg her har givet udtryk for, men det er sjovt at gøre sig store tanker, og måske fik jeg alligevel uddybet dine - og Hawkins notater.

kh Jakob (Citat slut)

Ja, jeg må og vil give Jakob ret i, at hans svarskrivelse har medvirket til at forbedre min forståelse af problematikken omkring de spørgsmål og problemer, der vedrører det gådefulde univers eller multivers. Nemlig en forståelse af, at jeg rent faktisk ikke fatter Hawkings naturvidenskabelige forståelse af samme. Jeg må fortsat nøjes med den lommefilosofiske forståelse af universet og dermed af tilværelsen i det hele taget.

For at give den forhåbentlig interesserede og tålmodige læser et lille indtryk af, hvilke tanker, jeg har gjort og gør mig om verdens og livets under eller mirakel, vil jeg i det følgende koncentrere mig om en beskrivelse heraf. I og med denne tager jeg udgangspunkt i min egen aktuelle situation, som er, at jeg i disse øjeblikke sidder bag computerens tastatur og forsøger at samle tankerne til den nævnte beskrivelse. Den første tanke, der melder sig, når jeg her fokuserer på ideen om livets under, er den, at her sidder jeg stille og roligt, mens alt omkring mig ånder ro og stilhed, dog pulserer livet livligt og travlt udenfor, hvor både mennesker og dyr har travlt med hver deres pligter, interesser og gøremål. Men lokalitetens eller stedets stilleståenhed er jo bare tilsyneladende og i virkeligheden kun en illusion, som skyldes de perspektiviske forhold og lovmæssigheder, som gør sig gældende i forbindelse med vore sanser. For hvad er det i virkeligheden, der sker her og nu og som altid? – Jo, det er faktisk det, at jeg selv og alle andre levende væsener og ting her på jorden, sammen med denne befinder os i det vældige univers eller uendelige verdensalt. En svimlende tanke, som jeg lod sig bevæge ud i det vældige univers, først til solsystemet, hvor jordkloden kredser omkring solen med en hastighed af 30 km/sek., et faktum, som vi ikke sanser og oplever på grund af de gældende perspektiviske forhold og lovmæssigheder. Og derfra bevægede tanken sig til det uendelige verdensrum med sine vældige og uendeligt mange galakseøer, som vi mennesker langt mindre er i stand til at sanse og opleve. Dog kan vi en stjerneklar nat få et tilmed meget smukt synsindtryk af en del af den vældige galakse, Mælkevejen, som jorden og vi selv er en relativt diminutiv del af. Men som sagt, størrelsesforhold, afstande og tid er relative og ret beset illusoriske.

Hermed en stor tak til den helt utvivlsomt geniale tænker, nu afdøde Steven Hawking, for indirekte at have sat mine ovenfor beskrevne tanker i gang. Herefter må jeg overlade det til den eventuelle læser at afgøre, om mine ovenfor beskrevne lommefilosofiske tanker er ulejligheden værd.

******************