Klimaforandringer – endnu engang

 

Den 30. januar viste TV2 udsendelsen "The Cloud Mystery" (2007; "Sky mysteriet"), som handlede om den danske klimaforsker Henrik Svensmarks teori om årsagen (årsagerne) til klimaændringerne (den globale opvarmning). Det viser sig nu, at han og hans medarbejdere eksperimentelt har påvist, at teorien om, at det er forhold imellem mælkevejssystemet, solsystemet og jorden, herunder specielt den kosmiske strålings indvirkning på skydannelserne på jorden, der er de virkelige årsager til den globale opvarmning, ikke CO2-udslippet. Henrik Svensmark mener, at det sidstnævnte er en i hovedsagen politisk motiveret påstand om årsagssammenhængen, ikke en videnskabeligt begrundet.

 

     Denne korte artikel eller vel nærmest bemærkninger, er en følge af, at det i forbindelse med TV-programmet ”The Cloud Mystery” har vist sig, at min (utilstrækkelige) beskrivelse af Svensmarks teori i nedenfor nævnte artikler her på hjemmesiden i hovedsagen er korrekt: 

4.14. Klimaforandringer og Dommedagbemærkninger til tidens debat om klimaforandringer.

4.15. Bemærkninger til artiklen ”Klimaforandringer og Dommedag”

4.16. Videnskab, klimaforandringer og politik - nogle strøtanker i tiden

 

     Her skal det blot for en ordens skyld præciseres, at Henrik Svensmarks teori om årsagen/årsagerne til klimaforandringerne nu formentlig er verificeret eksperimentelt, idet man i laboratoriet har efterlignet de forhold og omstændigheder, hvorunder den kosmiske strålings ioniserede partikler indvirker på atmosfæren og forårsager skydannelse. Dette har bestyrket ham i, at CO2-udslippet ikke har nogen væsentlig betydning for de globale klimaforandringer, men derimod for forurening af miljøet, og det er sådan set en anden sag. Det begrunder han blandt andet med, at der tidligere i geologisk tid har forekommet et stort indhold af CO2 i atmosfæren, uden at dette har medført påviselige klimaforandringer, hvilket viser, at klimaforandringerne overordnet set ikke er menneskeskabte. Han og hans kompetente internationale medarbejdere mener derfor kort og godt, at FN's klimaforskere er på vildspor i årsagsspørgsmålet, og at der i en vis forstand er tale om et videnskabeligt 'komplot', ledet af navngivne "klimaeksperter". Der er jo desuden store penge på spil i den sammenhæng, idet FN har bevilget adskillige millioner dollars eller mere til klimaforskningen. Men dette er i sig selv jo ikke noget bevis på, at FN's klimaforskere nødvendigvis er på rette spor. Hvis FN’s klimaeksperter derimod havde indskrænket sig til at betegne den store mængde CO2-udslip som en risikofyldt forurening af det biologiske, geologiske og marine miljø, der bør søges imødegået med passende modforanstaltninger, herunder formentlig især mindskning af CO2-udslippet, så ville FN’s klimaeksperter sandsynligvis have været på mere sikker grund. Den aktuelle situation ville dermed også have været en helt anden, end tilfældet er nu, hvor alverdens regeringer på grund af den implementerede frygt for en truende klimakatastrofe, har store problemer og skal ofre milliarder af dollars i håbet om at kunne begrænse CO2-udslippet i tide.

 

     Så vidt jeg kan se, hænger problemerne omkring årsagssammenhængen vedr. de aktuelle klimaforandringer generelt set sammen med naturvidenskabens aktuelle forskningsmetode og forskningsretning, som i bund og grund er materialistisk orienteret. Man ser f.eks. ikke den større interne sammenhæng, der er i universet, men opfatter stort set galakser, solsystemer og kloder som mere eller mindre autonome og uafhængige størrelser. For Martinus' vedkommende forholder det sig lige omvendt, og så vidt jeg kan se, så bekræfter Svensmarks teori indirekte Martinus' opfattelse af en ubrydelig organisk-strukturel sammenhæng i universet.

 

     Et helt andet spørgsmål er, om der i det hele taget foregår de påståede klimaforandringer, eller om den menneskelige hukommelse og registrering af klimafænomenerne i virkeligheden baserer sig på for korte historiske tidsrum og dermed på for lidt materiale? Hvilket bl.a. vil sige, at de computermodeller man arbejder med, måske tager udgangspunkt i utilstrækkelige præmisser?  Jeg er jo ikke 'ekspert', men mener dog at min skepsis er velbegrundet, så meget mere som at den indirekte bekræftes af Henrik Svensmarks teori og argumenter. Han koncentrerer sig i øvrigt mere om at påvise og bekræfte årsagssammenhængen mellem kosmisk stråling og skydannelser på jorden, og så vidt jeg har forstået er hans mest markante udmelding, at det ikke er klimaet på jorden, der danner skyerne, men omvendt, at det er skyerne, der danner jordens klima. Og skyerne dannes forenklet sagt via et sampil mellem kosmisk stråling (ioniserede partikler) og atmosfærens fugtighedsgrad. 

 

     Men muligheden for, at der virkelig foregår en markant klimaforandring i nutiden, kan man selvfølgelig ikke udelukke, især ikke i betragtning af, at geologer på grundlag af jord- og klippelagene har påvist, at der med visse mellemrum har fundet klimaforandringer med mere eller mindre drastiske følger sted gennem hele jordens foreløbige historie. Det har jeg bl.a. påvist i artiklen ”Klimaforandringer og Dommedag”.

     Sluttelig kan det konstateres, at der derfor egentlig ikke er noget nyt i klimaforandringer, som jo iøvrigt viser, at jordkloden ikke er en så uforanderlig størrelse, som mange har opfattet den som i tidens løb. Martinus går som bekendt så vidt, at han betegner jordkloden som et levende væsen. Det kan man bl.. læse mere om i ”Bemærkninger til artiklen ”Klimaforandringer og Dommedag”

 

© 2008 Harry Rasmussen.