Fra det ’spøgefugle’ hjørne:

En lille historie om en skade og en due

”Det er en stor skade, når nogen siger, at et venskab mellem en skade og en due ikke duer!” sagde en skade, som fornylig var blevet ven med en due.

”Jae! ” sagde duen, ”jeg synes heller ikke det er nogen skade til, men de andre fugle synes ikke den slags venskab duer!”

”Tænk ikke på det, due, for det venskab duer og skader ingen!” sagde skaden.

”Du er nu også så klog, skade, det er måske også derfor, at man bliver klog af skade!” sagde duen og tænkte, at duer duer, selvom de får skyld for at være enfoldige og uskadelige.

”Man ta’r ikke skade af at være ven med en skade!” sagde skaden.

”Det si’r du!” sagde duen, ”for du er ikke en due! Men det er for sent, når først skaden er sket! Og der er dem, der helst vil være foruden en skade!”

”Hvem!?” spurgte skaden.

”De skadelidte eller tilskadekomne!” svarede duen.

”De kan jo bare tegne en skadesforsikring og få skadeserstatning!” sagde skaden med et skadefro smil.

”Jo, men de fleste vil helst være skadefrie!” mumlede duen.

”Skade mig her og skade mig der! Det er da helt uskadeligt at være ven med en skade!” tilføjede skaden og fortsatte:

”Skade at Amerika ligge skal så langt herfra! Jeg har hørt, at man derovre ser helt anderledes på skader! Især skader på biler! Det ser man positivt på, for man anskaffer sig bare en ny bil!””

”Ja, derovre duer vi duer heller ikke, for vi skader ved at klatte, også på biler, og det duer ikke!” sagde duen bedrøvet. ”Vi duer duer slet ikke!”

”Vi må hellere slutte nu!” sagde skaden, ”Ellers risikerer vi, at komme til skade, og det duer jo slet ikke, vel due!”

”Ja, lad os slutte her – i hvert fald foreløbig!” sagde duen, ”Men du skal lige høre den dumme vittighed, som nogle skadefugleunger morer sig meget over. De siger f.eks.: ”Ka’ ænder fløjte? - - - Ka’skader?”

”Ja”, svarede skaden, ”den slags skadesnak er skadelig for os skader, som jo ikke kan gøre for, at vi er skader!”