Kosmologiske
lektioner
(Fortsat fra lektion 13)
Som tidligere nævnt omtales de seks af
grundenergierne henholdsvis som instinktenergien, tyngdeenergien (dynamisk
evne), følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og
hukommelsesenergien. Disse seks grundenergier er altså seks forskellige
omsætnings- eller fremtrædelsesformer for den syvende og ’sidste’ grundenergi,
der i medfør af sin overordnede og særlige status har fået navnet
”moderenergien”. De andre seks
grundenergier udgør elementer for skabe- eller virkeevnen og er som sådanne
direkte kendte af Jeget som specifikke, skabende evner. Det betyder, at den
bevidsthed, der er resultat af skabe- eller virkeevnen, også omfatter
bevidsthed om skabe- eller virkeevnen selv og om de grundlæggende elementer,
der i form af netop grundenergierne repræsenterer skabe- eller virkeevnen. Det
er præcis denne omstændighed, der har bestemt grundenergiernes respektive navne,
idet disse subjektivt kendes af Jeget
som henholdsvis instinkt, tyngde (dynamisk evne), følelse, intelligens,
intuition og hukommelse.
Et vigtigt forhold at forstå i forbindelse med,
hvad der i henhold til Martinus skal forstås ved begrebet grundenergierne er,
at disse naturligis ikke er ’frit i luften svævende’ fænomener, men at de altid
hver især vil være knyttet til et organ eller legeme, som så at sige genererer
og omsætter energien i praksis. I princippet på samme måde, som det forholder
sig med vore sanser, der jo som bekendt ikke er i stand til at fungere uden et
organ, som svarer til hver sans: Man kan ikke se uden øjne, ikke høre uden
ører, ikke smage uden tunge, ikke lugte uden næse, ikke føle uden
berøringsnerver i huden osv. Vi kan normalt heller ikke bevæge os uden muskler,
ikke gå uden ben, ikke gribe uden hænder, lige som vores fysiske krops
fysiologiske processer, som f.eks. blodkredsløb, åndedræt, fordøjelse,
forplantning osv., ikke kan fungere uden henholdsvis hjerte og karsystem,
lunger, mave-tarmsystem, seksualorganer osv. Det er derfor vigtigt, at gøre sig
klart, at hver gang man inden for Martinus’ kosmologi taler om ’energi’, så
taler man samtidig om ’evne’, og hver gang man taler om evne, så taler man samtidig
om ’organ’ eller legeme’.
Når Martinus imidlertid taler om ’grundenergilegemer’, hænger det sammen med, at det
i hvert enkelt tilfælde ikke kun drejer sig om et ’organ’, men om flere
organer, der indgår i indbyrdes og internt samarbejde, hvorfor begrebet
’organisme’ og dermed ’legeme’ er den relevante betegnelse for grundenergiernes
omsætningsredskaber.
Grundenergilegemernes navne er
følgende: 1. Instinktlegemet, 2. tyngdelegemet, 3. følelseslegemet, 4.
intelligenslegemet, 5. intuitionslegemet, 6. hukommelseslegemet og 7.
evighedslegemet.
De seks grundenergier eller basale virkemåder,
som Jeget på basis af moderenergien har til sin disposition, er i øvrigt opdelt
i to hovedgrupper, A og B, med tre grundenergier i hver gruppe. Den første
hovedgruppe, A, omfatter instinktenergien, tyngdeenergien og følelsesenergien,
som tilsammen danner grundlag for Jegets
følelsesliv, og som karakteriseres som de tre uintellektuelle og materiedannende
grundenergier.
Diagram over grundenergiernes A-
og B-gruppe, som findes omtalt og forklaret i hovedteksten. – Diagram: © 1986
Per Bruus-Jensen: ”X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi. Bind 1,
stk. 1. 129.-1. 130. – Gengivet med forfatterens tilladelse.
Den anden hovedgruppe, B, omfatter
intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien, som tilsammen
specielt udgør grundlaget for Jegets
tankeliv, og som derfor karakteriseres som de tre intellektuelle og bevidsthedsdannende
grundenergier. Det skal dog understreges, at det kun er
teoretisk-analytisk, at man kan tale om en opdeling af grundenergierne i to
hovedgrupper, og følgelig livsoplevelsen i følelsesliv og tankeliv, som i
praksis er en gensidigt integreret funktionel enhed.
© 2014 Harry Rasmussen.
(Fortsættes)
Lektion 15:
Grundenergiernes navne