6. Tro eller videnskab?

 

Martinus opfattede selv sin kosmologi som en videnskab, en åndsvidenskab, som adskiller sig fra naturvidenskaben, ved at være en videnskab om tilværelsens eller verdensaltets åndelige eller spirituelle principper, lovmæssigheder, energier og kræfter. Denne åndsvidenskab er altså en en-mands bedrift og foreligger i form af en lang række såkaldte kosmiske analyser, som postuleres tilsammen at have løst livets mysterium. Den åndsvidenskabelige forskningsmetode baserer sig på åbenbaring og intuitiv syntese, suppleret med intellektuel analyse.

 

Som bekendt bedrives den naturvidenskabelige forskning derimod af en lang række forskellige fagfolk, som hver på sin måde, men med principielt samme metode, forsker i de fysiske fænomener, lovmæssigheder, energier og kræfter, og uafladeligt verificerer eller falsificerer hypoteser og teorier, og som derigennem har opnået enestående og fantastiske resultater i form af en detaljeret viden om livet og verdensaltet. Uden denne viden, ville menneskers liv have set helt anderledes ud, end det gør i vore dage. Lad så være, at denne viden også kan misbruges og er blevet det.

 

Imidlertid er det store spørgsmål, om der eksisterer berøringspunkter mellem åndsvidenskaben, specielt Martinus’ kosmologi, og naturvidenskaben og i så fald hvilke? – Det er et omfattende spørgsmål, som ikke vil kunne besvares fyldestgørende her, hvorfor jeg eksempelvis må henvise til artiklen 2.05. Er Martinus’ kosmologi en videnskab?om forholdet mellem intuitiv åbenbaring og fysisk forskning.

 

© oktober 2012 Harry Rasmussen.

 

 

****************