Er tilværelsen meningsløs

9. Er tilværelsen meningsløs?

Blandt de mange, ja, utallige meningsløsheder, der set fra et lavpsykisk udsigtspunkt, det vil sige fra et almindeligt menneskesynspunkt, forekommer i tilværelsen, skal her nævnes nogle eksempler. Det virker totalt meningsløst, når f.eks. en gazelle, som lever sit liv på den afrikanske savanne, bliver gjort drægtig og fosteret derfor over en vis periode gennem den fantastiske proces, som strækker sig fra en befrugtet ægcelle og videre over en række mellemstadier udvikler sig til et fuldbårent og nyfødt gazellekid, som er bestemt til at skulle vokse og ende som en af savannens mange andre gazeller. Alt sammen med den risiko, ofte allerede som nyfødt, at ende sit liv som værgeløst offer for en løve eller en gepard eller et andet rovdyr.

Der skal en god portion forståelse af naturens orden til, for at kunne synes, at det nævnte eksempel – sammen med utallige andre unævnte – skulle være et gode. Jo, for rovdyret, men vel ikke for gazellen og dets kid? Dette er bare et enkelt og tilfældigt valgt eksempel på den situation eller tilstand, der hersker i vilddyrenes verden. For tamdyrenes – og især slagtedyrenes – vedkommende, er situationen i princippet ikke meget anderledes. Måske lige bortset fra, at slagtedyrene ikke har nogen chance for at overleve. Deres ”rovdyr”, det intelligente dyr, mennesket, er almindeligvis totalt ufølsomt og hjerteløst, når det gælder om at følge traditionerne og sikre sig det eftertragtede og påstået uundværlige kød.

Men ikke nok hermed, menneskedyret var og er forblevet et rovvæsen, som ikke nøjede sig med at nedlægge og æde byttedyrene, men som også ville tilegne sig sine artsfællers revirer eller ejendom, om nødvendigt ved hjælp af magt, brutalitet og/eller snedighed. Derfor opstod krigen, først og fremmest erobringskrigen og følgelig også forsvarskrigen, som i begge tilfælde har eksisteret lige så længe som menneskeheden selv. Grusomhed og skånselsløshed har lige siden de ældste tider været et gennemgående træk ved menneskedyrets eksistens og livsudfoldelse, og det ses ikke mindst i nutiden, hvor politiske oprør og etniske konflikter søges løst ved brug af våbenmagt, vold og terror. Senest har man i medierne kunnet høre og læse om, at militante oprørere i Afghanistan har dræbt og halshugget en del af deres modstandere, hvilket blev dokumenteret med videooptagelser, som bl.a. viste 12 afhuggede mandshoveder på rad og række. Noget lignende har man for længst også kunnet se under Vietnamkrigen, hvor Vietcong-medlemmer i nogle tilfælde behandlede deres fanger på tilsvarende uhyrlige måde, men ikke nøjedes med at hugge hovedet af fangerne, men også skar mændenes penis og testikler af og puttede disse i munden på de afhuggede hoveder.

Er der noget at sige til, hvis mere fredsommelige mennesker stiller sig selv og andre det spørgsmål: ”Hvor var Gud henne i sådanne situationer?” – For Gud må da være god, ikke sandt, for ellers var Gud jo ikke Gud. – Men den opfattelse er en nyere tids synspunkt, for Gud opfattes ikke som ubetinget god i alle religioner, men er det kun imod de mennesker, der tror på Gud og adlyder Guds vilje og bud. Selv i kristendommen stiller Gud som betingelse for at vise sin godhed, at man elsker både Gud og sin næste.

Det ovenstående er alt sammen set fra et såkaldt lavpsykisk udsigtspunkt, som det de fleste af os befinder os på. Men man kan også stille spørgsmålet om, hvordan de overfor nævnte situationer tager sig ud set fra et højpsykisk udsigtspunkt, som det, der er repræsenteret af en seer som f.eks. Martinus? - Set fra hans kosmiske bevidstheds udsigtsniveau, tager ”verdensbilledet” sig anderledes positivt og meningsfyldt ud, for i dette eksisterer der ingen tilfældigheder eller meningsløsheder, alt har en hensigt og mening eller tjener bestemte formål. Det vil man nemmest og hurtigst kunne læse om i Martinus’ egen introduktion til sit verdensbillede, bogen ”Logik” (1938), som faktisk besvarer de spørgsmål og problemer, der er rejst her i dette opslag. Men følgende artikler her på hjemmesiden kan det også anbefales at læse: 4.29. Hvorfor? – om skæbnens gru. 4.56. Tror du på Gud? – En lidt svær dialog, og 4.57. Tror du på Gud? – En lidt svær dialog (fortsat)

****************