22. Hvad er Martinus’
verdensbillede?
Hvis jeg i
kort karakteristisk skal beskrive Martinus’ verdensbillede eller kosmologi, må
det blive, at det i højeste grad er udtryk for en kulturoptimisme på
menneskehedens og det enkelte menneskes vegne.
Den opfattelse vil
det på baggrund af menneskehedens nuværende indbyrdes konflikter og kriser nok
være vanskeligt for de fleste eller i hvert fald for mange, umiddelbart at
forstå endsige acceptere. Men det er Martinus’ påstand eller pointe, at det
netop er konflikterne og kriserne, eller kort og godt lidelsesoplevelserne, der
er med til at udvikle og modne menneskeheden og det enkelte menneske til den
gloriøse fremtid, der venter ude i horisonten.
Denne gloriøse
fremtid er imidlertid ikke i sig selv et endemål, men er tværtimod ’kun’ en
milepæl i menneskehedens og det enkelte menneskes fysiske og mentale rejse
gennem det vældige verdensalt.
Baggrunden for det
optimistiske livssyn, er Martinus’ opfattelse af mennesket, som i hans kontekst
er en repræsentation af fænomenet det levende væsen, som i bund og grund eller
i sin kosmiske natur og struktur er et evigt, uforgængeligt væsen. Altså, at
både du og jeg, kære læser, kosmisk set lever lige midt i og er deltagere i det
evige liv.
Det hænger sammen
med, at ethvert levende væsens kosmiske natur og grundstruktur udgøres af tre
primære principper: 1. Jeget, 2. overbevidstheden, og 3. underbevidstheden,
sidstnævnte forstået som bevidstheden under overbevidstheden (og altså ikke som
det psykologiske begreb underbevidstheden).
Det optimistiske
fremtidsperspektiv, som Martinus i form af sit verdensbillede eller sin
kosmologi har fremmanet for vores undrende øjne, er det naturligvis vanskeligt
at forstå for os hverdagsmennesker, som hver især lever vort daglige liv
indenfor en relativt snæver fysisk så vel som snæver mental horisont.
Vores fysiske
horisont er begrænset af det fysiske rum-tid-kontinuum, og den mentale horisont
er begrænset af vores evner, erfaringer og viden, eller i nok så høj grad af
manglen på samme. Den relativt snævre fysiske så vel som mentale horisont
betegner Martinus under ét som ”den lavpsykiske sansehorisont”. Den udvidede
kosmiske sansehorisont, hvorunder evighedsperspektivet er medregnet, betegner
Martinus som ”den højpsykiske sansehorisont”
Alt i alt håber jeg,
at de ovenfor fremførte betragtninger, vil kunne inspirere søgende og
videbegærlige læsere af disse linjer, til at gøre sig bekendt med Martinus’
forunderlige og eventyrlige kosmiske verdensbillede.
Jævnfør her med f.eks. 18. Martinus’
verdensopfattelse i korthed: http://www.livetseventyr.dk/Tanker-til-eftertanke.htm
© Februar 2014. Harry
Rasmussen.
****************