I alle de
nævnte tilfælde af terrorangreb, har man kunnet konstatere, at det var rabiate
islamiske yngre mænd af arabisk eller mellemøstlig herkomst, der stod bag
terroren. Desuden er det også radikaliserede unge mænd af anden etnisk herkomst,
der i reglen har stået bag de hidtil forekommende terrorhandlinger i Europas
hovedstæder. Eksempelvis en enkelt mands terror den 14. februar 2015 mod
kulturhuset ”Krudttønden” på Østerbro i København, hvor den 35-årige
filminstruktør Finn Nørgaard blev skudt og dræbt af den islamisk radikaliserede
22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein. Dagen efter skød og dræbte samme unge
mand den 37-årige Dan Uzan, som stod vagt ved den jødiske synagoge i
Krystalgade i København. Under forsøget på at anholde den unge Omar, skød denne
mod politiet, som derfor skød igen og dræbte gerningsmanden.
Men den
opfattelse, at den tragiske begivenhed i Orlando ikke har fået nær nok fortjent
opmærksomhed af verdensopinionen, kan man efter indstilling og opfattelse være
enig eller uenig i. Personligt mener jeg, at ethvert menneske, uanset race,
nationalitet og køn, der bliver offer for terror, er et menneske og offer for
meget. Jeg mener også, at sådanne situationer desværre ikke alene bliver brugt,
men respektløst misbrugt af medierne, de trykte, radiofoniske så vel som
elektroniske, de sidstnævnte dog ikke mindst, fordi disse jo også er i stand
til at bringe aktuelle fotos og levende billeder af og omkring begivenhederne.
På internettet har
jeg læst avisen Orlando Weekly om alle ofrene, der blev dræbt 12 juni (min
87-års fødselsdag) og set deres portrætter. Det er naturligvis en dybt følt
sorg at se deres ansigter og vide, at hver af dem var rigtige mennesker, ikke
kun en person fra massemediernes overfladiske beskrivelser. Jeg er meget
taknemmelig for at have haft mulighed for at vide lidt mere om hver af de nu så
skamløst myrdede individualiteter. (Her er linket til den nævnte omtale af
ofrene:
http://www.orlandoweekly.com/Blogs/archives/2016/06/16/remembering-the-victims-of-june-12-2016
)
I mit sind
er det vigtigste spørgsmål imidlertid: Hvorfor har den unge mand, Omar Mateen,
dræbt alle disse uskyldige mennesker? Personligt tror jeg ikke, at vi har
fået et reelt og endegyldigt svar endnu, da disse linjer skrives den 18. juni
2016. Medierne bringer som nævnt en masse forskellige og mere eller mindre
uafhængige og utroværdige gætterier omkring dette spørgsmål. Det er hjerteløst
og tjener kun mediernes egne interesser.
Vedr. Omar Mateen, se f.eks. Always Agitated. Always
Mad’: Omar Mateen, According to Those Who Knew Him:
Der findes
dog seriøse undtagelser, som f.eks. New York Times’ columnist David Brooks, der
indleder sit indlæg ”Religion’s Wicked Neighbor”, 17. juni 2016, på følgende
måde:
(Citat) Barack Obama is clearly wrong when he refuses
to use the word “Islam” in reference to Islamist terrorism. The people who
commit these acts are inflamed by a version of an Islamist ideology. They claim
an Islamist identity. They swear fealty to organizations like ISIS that govern
themselves according to certain interpretations of the Quran.
As Peter Bergen writes in his book “The United States
of Jihad,” “Assertions that Islamist terrorism has nothing to do with Islam are
as nonsensical as claims that the Crusades had nothing to do with Christian
beliefs about the sanctity of Jerusalem.” (Citat slut)
Columnist
David Brooks afslutter sin artikel med en konklusion, der umiddelbart lyder
acceptabel:
(Citat) For the terrorist, a sense of
humiliation is the primary reality. Terrorism emerges from a psychic state, not
a spiritual one. This turns into a grievance, the belief that some external
enemy is the cause of this injury, rather than some internal weakness.
This then leads to what the forensic
psychologist Reid Meloy
calls “vicarious identification” — the moral
outrage that comes from the belief that my victimization is connected to the
larger victimization of my group.
It’s only at this point in the pathway that
religion enters the picture, or rather an absolutist, all-explaining political
ideology that is the weed that grows up next to religion. Bin Ladinism explains
all of history, and gives the injured a course of action that will make them
feel grandiose and heroic. It is the human impulse for dominance and revenge
that borrows righteous garb.
For the religious person it’s about God.
For the terrorist, it’s about himself. When Omar Mateen was in the midst of his
rampage, he was posting on Facebook and calling a TV station. His audience was
us, not the Divine.
Omar Mateen wanted us to think he was
martyring himself in the name of holiness. He was actually a sad loser
obliterating himself for the sake of revenge. (Citat slut)
Noget helt andet er, at der i sådanne og lignende tilfælde som
tragedien i Orlando, i reglen også optræder selvbestaltede religiøse ’Dommedags-prædikanter’,
som skrupelløst fordømmende fører sig frem med misbrug af mere eller mindre
relevante bibelcitater. Eftersom sådanne folk ikke har nogen egentlig magt, bør
man ignorere dem eller i værste fald bringe dem for den juridiske anklagemyndighed
med påstand om overtrædelse af racisme- og / eller
diskriminationsparagrafferne.
Men helt grundlæggende, så hjælper forargelsen og anklagerne ikke
meget på det helt store og egentlige problem for verden i disse tider, nemlig
den hensynsløse og brutale terrorisme.
© juni 2016 Harry
Rasmussen.
________________________