Vigtigt resumé af livsoplevelsens
centrale faktor:
Diagrammet viser, hvorledes individets livsoplevelse som følge af
vekselvirkningen mellem Jegets sansemekanisme på den ene side og den objektive
ydreverden på den anden side fremtræder som fundamentalt opbygget
af elleve evige ur-elementer; disse er symboliseret ved henholdsvis
den hvide trekant og den sorte femtakkede stjerne. Det bemærkes, hvorledes
tegningen tilstræber at demonstrere, at de seks kosmiske grundenergier (den
hvide sekskantede figur midt i den femtakkede stjerne) danner basis for
eksistensen af de fem universelle bevægelsesarter (den femtakkede sorte
stjerne). – Diagram og tekst: © 1986 Per Bruus-Jensen: ”X” – en komplet
indføring i Martinus’ kosmologi. Bind 1, stk. 1. 114. – Gengivet med
forfatterens tilladelse. – Supplerende bemærkninger hentet fra samme værk, stk.
1. 84: Diagrammet viser princippet i den ydre verdens tilblivelse i
konsekvens af livsoplevelsens tilblivelse. A og C symboliserer henholdsvis et
objekt (X) og oplevelsen af dette (C). Hulspejlet D udtrykker virkeevnen i dens
egenskab af oplevelsesevne; trekanten E henfører til subjektet. Til
oplevelsesevnens funktioner hører en projektiv virksomhed , der medfører et
fænomenologisk sammenfald mellem genstand og oplevelse (symboliseret ved aksen
k), således at oplevelsen i praksis angår en såkaldt ’ydre’ verden og
virkelighed. – De små pile, der forbinder A med D/E, skal udtrykke
vekselsvirkningen mellem på den ene side det skabte som objektiv virkelighed
betragtet og på den anden side subjektet via dets oplevelsesevne. Gengivet
efter Per Bruus-Jensens tekst til diagrammerne stk. 1. 104., 1. 123. og 1.
128.
Selv om det nok er
lidt dristigt af mig at benytte Per Bruus-Jensens (PB-J) nærmest genialt enkle
diagram til mit eget formål, tillader jeg mig dog alligevel at gøre det.
Situationen og forklaringen er den i og for sig enkle, at diagrammet er skabt
og designet til at illustrere nogle helt grundlæggende faktorer og fænomener
indenfor Martinus’ kosmologi, hvorfor der nærmest er tale om en form for
misbrug af det fra min side. Hvorfor og
hvordan det? - Jo, primært fordi mit brug af diagrammet på væsentlige punkter
ikke er i overensstemmelse med min promovering af ét-livs-hypotesen. Snarere
tværtimod. Imidlertid håber jeg på tilgivelse fra PB-J’s side, idet mit brug af
diagrammet ikke nødvendigvis negligerer den originale brug af det. Det er i hvert
fald hverken min hensigt eller mit formål at forvandske og dermed skade
diagrammets oprindelige formål, hvilket jeg håber og tror, at den uvildige, men
samtidig videbegærlige læser vil være enig med mig i.
Det drejer sig altså
om selve livsoplevelsen eller mere præcist, hvordan oplevelsen af verden
og livet etableres og fungerer. Eller det handler med andre ord om
erkendelsesteori. For teori er og forbliver det trods alt, hvilket vil sige, at
det jo ’kun' er tanker og forestillinger vi kan og gør os i forsøget på at
begribe og forstå, hvordan eller på hvilken måde etableringen af livsoplevelsen
foregår i praksis. Om disse tanker og forestillinger så i øvrigt passer med
virkeligheden, ja, det er sådan set lidt af et problematisk spørgsmål.
Den lokalitet på
diagrammet det først og fremmest drejer sig om og har ekstra stor interesse for
os her og nu, er det cirkulære felt C, der betegnes som den subjektive
oplevelse af det objektive felt X under bogtavet A. Sidstnævnte markerer altså
den objektive side af selve oplevelsen, som indehaves af det oplevende individ,
markeret ved trekanten og bogstavet E.
Bogstavet D markerer i denne sammenhæng evnen til både at skabe og
opleve, hvilket forenklet sagt vil sige: Individets bevidsthed. Forholdet er jo
det, at oplevelse er noget, der må skabes. Fænomenet bevidsthed udgør altså en
primær og afgørende instans hos og for individet. Fænomenet bevidsthed er
primært karakteriseret ved tanker og følelser og af den subjektive oplevelse af
den såkaldt objektive omverden. Samme bevidstheds såkaldte underbevidsthed –
også betegnet som det ubevidste - er primært karakteriseret ved
instinkterne, hvorved forstås individets fysiske så vel som psykiske drifter,
begær, behov og tilbøjeligheder.
Imidlertid opererer
Martinus i sin kosmologi også med begrebet overbevidsthed, mere præcist
repræsenteret ved en række nærmere definerede og såkaldte skabeprincipper.
Disse har også stor interesse og betydning i forbindelse med ét-livs-hypotesen,
hvorfor de skal nævnes og vurderes her:
·
De kosmiske skabeprincipper. At de er ’kosmiske’ vil forenklet sagt
vil sige, at de nævnte principper er gældende overalt og i alle sammenhænge:
·
Af hensyn til læseren, skal her kort og
skematisk vises, hvilke hovedskabeprincipper og variantprincipper, det er Martinus'
kosmologi opererer med:
1.
Polprincippet eller det guddommelige
skabeprincip
2.
Livsenhedsprincippet
3.
Kontrastprincippet
4.
Perspektivprincippet
5.
Bevægelsesprincippet
6.
Talentkerneprincippet
7.
Kredsløbs- og spiralkredsløbsprincippet
8.
Verdensgenløsningsprincippet.
·
Skematisk opstillet ser
variantprincipperne sådan ud:
1.
Tiltræknings- og frastødningsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 1:
Polprincippet
2.
Stofenhedsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 2:
Livsenhedsprincippet
3.
Sult- og mættelsesprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 3:
Kontrastprincippet
4.
Opbygnings- og nedbrydningsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 5:
Bevægelsesprincippet
5.
Skæbne- eller karmaprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 5:
Bevægelsesprincippet, og
·
hovedskabeprincip nr. 6: Talentkerneprincippet
6.
Reinkarnationsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 6:
Talentkerneprincippet, og
·
hovedskabeprincip nr. 7: Kredsløbs- og
spiralkredsløbsprincippet
7.
Forældre- og beskyttelsesprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 8:
Verdensgenløsningsprincippet.
·
I henhold til ét-livs-opfattelsen,
forholder det sig i denne sammenhæng stort set sådan, at de nævnte 8 hovedskabeprincipper samt de 7 variantprincipper
bevarer deres 'status' som gyldige, dog naturligvis sådan, at variantprincipperne
nr. 5: Skæbne- eller karmaprincippet, og variantprincip nr. 6:
Reinkarnationsprincippet, overhovedet ikke er i spil, al den stund, at de i
denne forbindelse er uden mening og derfor overflødige og udelukket. Men
med lidt god vilje kunne man betegne variantprincipperne nr. 5. og 6. som
henholdsvis tilfældighedsprincippet og fødselsprincippet. At
gøre det, ville imidlertid være et utilbørligt indgreb i Martinus' kosmologi,
rent bortset fra, at denne er beskyttet af ophavsretsloven. Jeg skal derfor her
pointere, at det ikke er mit ærinde at ville lave om på Martinus' kosmiske
analyser og facitter, det være langt fra, men kun i henhold til lovsikret
ytringsfrihed, at forholde mig skeptisk-kritisk til emner som skæbne,
retfærdighed, reinkarnation m.fl.
·
Men for at godtgøre, at de nævnte
skabeprincipper fortsat vil være gyldige i relation til ét-livs-teorien, skal
jeg her forsøge mig med en kortfattet forklaring af, hvorfor og hvordan hvert
enkelt skabeprincip i det væsentlige bevarer sin 'status' også i den
sammenhæng:
· Skabeprincipperne:
1.
Polprincippet eller det guddommelige
skabeprincip
·
Det seksuelle polprincip ligger som bekendt
primært til grund for de to køn, lige som for de afvigelser, der forekommer,
f.eks. homoseksualitet, biseksualitet og lignende variationer. Men set på
baggrund af ét-livs-teorien og dennes konsekvenser, forekommer den
kosmiske udviklingsproces, Martinus betegner som ”den seksuelle
polforvandling”, naturligvis ikke.
2.
Livsenhedsprincippet
·
Set i ét-livs-teoriens perspektiv forekommer
dette princip i lige så stor og høj grad, som tilfældet er i Martinus'
kosmologi. Princippet drejer sig jo om, at de levende organismer er opbygget
efter princippet levende væsener indeni levende væsener, som tilfældet
eksempelvis er med levende celler indeni organer og
organismer. Principielt tilsvarende forholder det sig med
Stofenhedsprincippet, der kort sagt betyder, at større stofenheder er opbygget
og består af mindre stofenheder.
3.
Kontrastprincippet
·
Dette princip er vigtigt for alt liv og al
livsoplevelse. Det viser sig f.eks. som kontrasterne liv og død, lys
og mørke, varme og kulde, sommer og vinter, behag og ubehag, glæde og smerte,
etc. etc.
4.
Perspektivprincippet
·
Dette princip er under alle omstændigheder
vigtigt og uundværligt for syns- og forståelsesevnen. Princippet består
kort sagt i, at størrelser aftager proportionalt med afstanden fra
iagttagelsespositionen.
5.
Bevægelsesprincippet
·
Det siger næsten sig selv, at dette princip har
meget stor betydning, al den stund det ligger til grund for alt liv og alle
former for bevægelse, lige fra elementarpartiklerne og atomerne, cellerne
og organerne over organismerne, planeterne, solsystemerne og til de
vældige galakser ude i himmelrummet.
6.
Talentkerneprincippet
·
Også dette princip beholder sin status under
ét-livs-teorien, idet det ligger til grund for enhver form for evne og talent,
og i forbindelse med organismernes tilblivelse og
opbygning via generne.
7.
Kredsløbs- og spiralkredsløbsprincippet
·
Her er jo tale om en udvidelse af bevægelsesprincippet,
idet enhver form for bevægelse foregår i kredsløb. I og med, at kredsløbet
gentager sig og derigennem udvider sig kvalitativt, f.eks. i form af større
erfaringsdannelse, er der tale om et spiralkredsløb.
8.
Verdensgenløsningsprincippet.
·
Dette princip drejer sig i hovedsagen om den
funktion og betydning, som især de store religiøse fornyere,
eksempelvis Krishna, Buddha, Moses, Jesus og Muhammed, har haft og
har for menneskesamfundenes kulturer og udvikling frem imod en ”genløsning” til
en formodet ny ”paradisisk tilværelse”.
1.
Tiltræknings- og frastødningsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 1:
Polprincippet
·
Det siger næsten sig selv, at dette
variantprincip gælder i forbindelse med de to køns gensidige tiltræning mod hinanden.
Men princippet gælder også psykologisk i form af f.eks. sympati og antipati, og
mere generelt som tiltrækning mod det, der er behageligt og frastødning af det,
der er ubehageligt.
2.
Stofenhedsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 2: Livsenhedsprincippet
·
Stofenhedsprincippet ligger til grund for, at
alt stof, levende såvel som såkaldt dødt stof, er opbygget af mindre enheder.
F.eks. er organismer, opbygget af organer, og disse af celler, disse igen af
molekyler, som igen er opbygget af atomer, som er opbygget af
elementarpartikler.
3.
Sult- og mættelsesprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 3:
Kontrastprincippet.
·
Dette princip gælder både i bogstavelig
forstand som det, at være sulten og lade sig mætte. Men det gælder også i
videre og overført forstand i form af længsel og længslens tilfredsstillelse.
4.
Opbygnings- og nedbrydningsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 5:
Bevægelsesprincippet.
·
Ja, her kan man eksempelvis tænke på
opbygningen af den fysiske organisme fra undfangelsen over fødslen,
opvæksten over barndom og ungdom til den modne alder og alderdommen,
hvorefter en nedbrydende aldringsproces med følgende død og ligets opløsning.
5.
Skæbne- eller karmaprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 5:
Bevægelsesprincippet, og
·
hovedskabeprincip nr. 6: Talentkerneprincippet.
·
Som nævnt i hovedteksten, vil dette princip
ikke være gyldigt i forbindelse med ét-livs-teorien. Men med lidt god vilje
kunne man betegne det som ”tilfældigheds-princippet”, idet begrebet
og fænomenet skæbne i denne sammenhæng må karakteriseres som udtryk for
tilfældigheder. Jvf. f.eks. med artiklen 4.118. Skæbne og
retfærdighed - endnu engang!
6.
Reinkarnationsprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 6:
Talentkerneprincippet, og
·
hovedskabeprincip nr. 7: Kredsløbs- og
spiralkredsløbsprincippet.
·
Heller ikke dette princip har nogen mening i
forbindelse med ét-livs-teorien. Men eftersom det i princippet handler om
fødsel, kunne man med lidt god vilje kalde det for ”fødselsprincippet”.
7.
Forældre- og beskyttelsesprincippet.
·
Variant af hovedskabeprincip nr. 8:
Verdensgenløsningsprincippet.
·
Dette princip er absolut også gyldigt i
relation til ét-livs-teorien, hvilket enhver næsten kan sige sig selv.
·
Hvis kendsgerningerne skulle gå hen og vise sig
primært at være, at vi kun har et eneste liv, altså det vi lever nu og her, til
vores rådighed, hvordan forholder det sig så med den psykiske struktur eller
det såkaldte psykiske kraftfelt, P-kraftfeltet? - For i henhold til gyldig
videnskabelig analyse af især sanseprocessens anatomiske og fysiologiske
funktioner, står det klart, at det psykiske kraftfelt som det substantielle
grundlag for bevidstheden i videre forstand, derfor også eksisterer som
grundlaget for vores evner til at manifestere os og sanse. Altså til kort
og godt som ’substantiel’ basis for at kunne fungere og opleve både os selv og
omverdenen. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at P-kraftfeltet nødvendigvis
altid vil være knyttet til et levende væsen, subsidiært til mennesket, med
dettes treenige grundstruktur som et 1.
Jeg, 2. en skabe- og oplevelsesevne og 3. en psyko-fysisk organisme. Nok
så vigtigt er det samtidigt at gøre sig klart, at alle levende væseners
P-kraftfelter udgør lokaliteter i det store kosmiske eller universale
P-kraftfelt: Guddommens P-kraftfelt, som beliver og opretholder alle de
individuelle P-kraftfelter. Jævnfør her med livsenhedsprincippet og
organismeprincippet.
·
Det skal i denne forbindelse også lige nævnes, at den
indbyrdes kommunikation imellem de mange individers respektive
P-kraftfelter foregår via reonnans
eller – i de tilfælde, hvor der mangler indbyrdes sympati – dissonnans.
Bemærk: I forhold til
det gengivne diagram tidligere ovenfor, så repræsenteres det psykiske kraftfelt
af den cirkulære figur under bogstavet C.
·
Man må forestille sig P-kraftfeltet som
en slags elektromagnetisk felt, men som vel at
bemærke både indeholder og opretholder det fysiske legeme og den dertil
knyttede bevidsthed. Det betyder i videre forstand, at relative fænomener
som mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos også skylder P-kraftfeltet deres
subjektive eksistens. Objektivt set i form af energier, vibrationer, der
opleves som tanker og spændinger, der opleves som følelser.
·
Så vidt jeg kan se, når vi regner med
ét-livs-hypotesen, må det forholde sig sådan, at det psykiske kraftfelt – altså
manifestations-, sanse- og oplevelsesfeltet - opstår samtidigt med undfangelsen
og fødslen af det fysiske legeme og vokser og udvikler sig synkront med dette.
Følgelig må samme psykiske struktur normalt også degenerere med det fysiske
legemes alder og ophøre i og med dettes død og opløsning. Hvilket jo forresten
også er, hvad der i henhold til Per Bruus-Jensens fortolkning af Martinus'
kosmiske analyser, sker med det såkaldte ”koblingslegeme”, som så vidt jeg kan
se godt kan forenes med den her omtalte sammenhæng. Nemlig som et interaktivt
forbindelsesled mellem den overordnede psykiske struktur, P-kraftfeltet eller
oplevelsesfeltet, og det deri eksisterende fysiske legeme. Overbevidstheden
– som her ikke skal forstås som en 'udenfor' eller 'over'
bevidstheden forekommende evig instans, men derimod forstået som en indenfor
rum-tid midlertidigt eksisterende ubevidst psykologisk faktor - vil jo
med sine 'indbyggede' kosmiske skabeprincipper og sin beholdning af organ- og
erindringstalentkerner stadigvæk være overordnet i forhold til P-kraftfeltet,
som netop skylder samme overbevidsthed og dennes indhold af skabeprincipper sin
eksistens.
·
I en forsøgsvis forståelse af, hvad fænomenet
P-kraftfeltet eller transformationsfeltet rent faktisk er for noget, bør man
studere den videnskabelige redegørelse for sanseprocessen, kombineret med
eksempelvis de kommentarer til denne, som jeg har redegjort for i artiklen 4.91. Øje, hjerne og
bevidsthed - . Læg særligt mærke til konklusionen, at de rent
fysiske og fysiologiske hjerneprocesser, som finder sted under synsprocessen,
ikke synes at have ret meget at gøre med, hvad vi rent faktisk ser og oplever i
og med vores bevidsthed. Det er derfor den instans, der tolker og omsætter
de fysiske hjerneprocesser til synsindtryk af det, vi iagttager, der er værd at
notere sig. Disse bevidste synsindtryk må derfor befinde sig ”udenfor”
eller ”over” den fysiske hjerne. Det er denne i sig selv usynlige instans, som
vi normalt ikke er bevidste om, der er identisk med manifestations-, sanse- og
oplevelsesfeltet alias P-kraftfeltet.
·
Som det indirekte vil være fremgået af det her
ovenfor sagte om P-kraftfeltet eller manifestations-, sanse- og
oplevelsesfeltet, så rokker antagelsen af ét-livs teorien heller ikke ved
faktorer, som den ”udenfor” eller ”over” P-kraftfeltet eksisterende overbevidsthed
med dennes 'indbyggede' kosmiske skabeprincipper og dens beholdning af organ-
og erindringstalentkerner. Og i øvrigt rokker det heller ikke ved
”underbevidstheden” og de deri 'indbyggede' og fungerende seks kosmiske
grundenergier, hvoraf bevidstheden er det fornemmeste produkt. De nævnte
faktorer, lovmæssigheder og kræfter eller energier vil i
princippet stadigvæk være de samme, som tilfældet er, når disse er set i
dén kosmiske sammenhæng, hvori Martinus fremstiller de nævnte emner.
·
Og nok så vigtigt og betydningsfuldt er det, at
selvom vi som her opererer med ét-livs-teorien eller ét-livs-opfattelsen, vil
det levende væsens 1. hovedinstans stadigvæk være Jeget, og 2.
hovedinstans vil fortsat være bevidstheden, stadig forstået som overbevidstheden, der
er identisk med den 7. overordnede grundenergi, Moderenergien, hvis
substantielle og funktionelle instans og basis derimod ikke er
evighedslegemet, for et sådant eksisterer selvsagt ikke i forbindelse med
ét-livs-teoriens helt igennem fysiske legeme, som indenfor grænserne af den
fysiske verden fungerer og udfolder sig i tid og rum, og som derfor er
undergivet disses lovmæssigheder. Blandt de sidstnævnte er især begyndelse og
ophør, fødsel og død. Det kosmologiske begreb underbevidstheden –
ikke at forveksle med det psykologiske begreb af samme navn - vil da være
identisk med det, vi almindeligvis forstår ved begrebet og
fænomenet bevidstheden, som fungerer og virker på grundlag af de 6
grundenergier: 1. Instinktenergien, 2. Tyngdeenergien (dynamisk energi), 3.
Følelsesenergien, 4. Intelligensenergien, 5. Intuitionsenergien, og 6.
Hukommelsesenergien, som vel at bemærke har samme værdier og funktionelle
kvaliteter, som disse er beskrevet af Martinus. I forbindelse med
grundenergierne bør man i øvrigt erindre sig, at de nævnte energier ikke er
fysiske energier, men derimod måder, på hvilke individet sanser,
manifesterer sig eller handler og oplever.
·
Hvad angår den fysiske hjerne og dennes rolle i
det levende væsens eller individs liv og tilværelse, så vil antagelsen af
ét-livs-hypotesen ikke ændre væsentlig ved den. Hjernen vil stadigvæk være en
overordnet instans i det fysiske legeme og dettes fysiologiske og hormonale
processer og funktioner. Det ændrer heller ikke ved, at det såkaldte
koblingslegemes hjerne fortsat vil være et nødvendigt interaktivt mellemled
mellem P-kraftfeltets psykiske struktur og den fysiske hjerne.
Hvor befinder det psykiske kraftfelt sig?
En anden om end
indirekte måde at opfatte og beskrive P-kraftfeltet på, er, at dette ikke
befinder sig noget bestemt sted og derfor heller ikke har fysiske
karakteristika. Man kunne med et vist forbehold snarere beskrive P-kraftfeltet
som værende af åndelig eller sjælelig natur. Men det flytter jo bare
problemet i en lidt anden retning, for hvad vil ånd og åndelig eller sjæl og
sjælelig egentlig sige? – Derimod kan det meget forenklet sagt siges, at vi
hver især befinder os som et midtpunkt, nemlig som et skabende og oplevende
JEG, i hver vort eget P-kraftfelt. Sidstnævnte er som sådan derfor usynligt og
i sig selv usanseligt for os, men dets eksistens kan indirekte konstateres via
dets funktioner i forbindelse med hver vores form for livsoplevelse.
© maj 2019 Harry
Rasmussen.
******************