det ondes princip

Alle former for slanger, giftslanger såvel som kvælerslanger, er ifølge deres natur nådesløse rovdyr. På YouTube findes der i reglen en mængde videoer, som viser, hvordan en slange angriber og enten forgifter eller kvæler og langsomt og møjsommeligt sluger offerdyret, det være sig en mus eller i nogle tilfælde f.eks. løveunger eller lignende større dyr. Det er en side af naturlivet, som i hvert fald byder et følsomt kulturmenneske stærkt imod. Men for saglige fagfolk, som eksempelvis biologer, fysiologer og zoologer, er det til enhver tid og i alle sammenhænge helt acceptable naturprocesser. De nævnte fagfolk afviser normalt og sædvanligvis enhver tale om, at verden, livet og tilværelsen grundlæggende kan tilskrives en skabende Guddom.

I Bibelens Første Mosebog kan vi læse, at slangen er et ondt dyr, ja, Satan eller Djævelen selv, som blandt andet ’forfører’ kvinden Eva til at overtræde Guds bud om, at mennesket, primært i skikkelse af Adam, ikke må spise af Kundskabens Træ om godt og ondt, men kun af Livets Træ. Hvilket formentlig primært vil sige overholdelse af de givne naturlove. Ved overtrædelse af dette påbud vil mennesket blive – eller nærmest automatisk være – fordømt til ’udvisning’ af den idylliske Paradisets Have i form af et fysisk og psykisk sundt og godt liv og dermed til evig fortabelse i form af døden.

Det skal nævnes, at i Ny Testamente betegnes Djævelen eller Satan i øvrigt også ved ordet Beelzebub, som er navnet på de onde ånders fyrste eller leder. Men uanset betegnelsen på det onde i tilværelsen, så er der jo her tale om den grundlæggende rolle, som kontrastprincippet spiller i livet, verden og tilværelsen: Ondt og godt, liv og død, lys og mørke, glæde og sorg, etc. etc. Og religiøst og filosofisk altså: Gud og Djævel.

Ifølge den samme bibel, som også positivt omtales som Bøgernes Bog, skabte eller frembragte Gud Herren mennesket Adam fra agerlandets jord, hvorefter Eva mirakuløst blev 'født' ved, at Gud fjernede et ribben fra Adams krop og dannede Adams medhjælp, som det hedder. Hvis man vil være lidt respektløst humoristisk, kan man måske sige, at Gud ligesom en anden billedhugger formede Adam og Eva som en slags lerfigurer.

Vel, vel, der er her indlysende selvfølgelig tale om en forenklet eller alt for simpel fremstilling af emnets problematik, idet der naturligvis er en meget stor og betydningsfuld forskel på jord eller ler og biologiske og fysiologiske processer.

Når det kommer til det helt basale, er det jo i realiteten et spørgsmål om livets og tilværelsens mysterium. Man behøver bare at lade tanken bevæge sig ud i det vældige og i grunden ubegribelige univers med galakser, sole, asteroider, kloder, måner og hvad der ellers findes og kendes af himmellegemer. Der er alle mulige grunde til filosofisk set at forlade hverdagslivets snævre horisont og interesser og lade tanken bevæge sig ud i de svimlende højere himmelske sfærer.

Men alene den tanke, baseret som den er på verificerede kendsgerninger og viden, at vores kære jordklode uafbrudt roterer omkring sin egen akse i løbet af 24 timer, hvorved vi oplever døgnets morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og nat, og dertil jordens cirkulation omkring solen – tilmed med en hastighed af 30 kilometer – hold godt fast – i sekundet!!! – En kendsgerning der ligger til grund for årstiderne: Forår, sommer, efterår og vinter.

Men stop lige engang! Nok så vigtigt og betydningsfuldt er det at notere sig, at vi hver især til daglig normalt ikke skænker de ovenfor nævnte fabelagtige realiteter den mindste tanke. Almindeligvis oplever vi Jorden som stående stille med sine grænser mod alle fire verdenshjørner!

Når det kommer til stykket, så dækker det ovenfor nævnte jo rent faktisk over en universal virkelighed, som med rette vil kunne opfattes og karakteriseres som DET HELT STORE EVENTYR.

*****************