Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

Lektion 13: De kosmiske skabeprincipper

(Fortsat fra lektion 12)

Set i det perspektiv, der tegner sig inden for rammerne af Martinus’ kosmologi, er det levende væsens eksistens og evige liv behersket og styret af dets urbegær, der fungerer på basis af individets overbevidsthed, som grundlæggende er repræsenteret ved en række såkaldt kosmiske – eller ret beset guddommelige – principper for skabelse (manifestation) og livsoplevelse (sansning), nemlig 8 hovedskabeprincipper og 7 særligt vigtige variantprincipper.

Eftersom betegnelserne for disse ialt 15 skabeprincipper samlet eller hver for sig ofte er blevet og fortsat vil blive nævnt i forskellige sammenhænge her på siden, skal vi derfor af hensyn til læserens orientering foreløbig nævne skabeprincipperne i den rækkefølge, som de er opstillet indenfor Martinus’ kosmologi. For hovedskabeprincippernes vedkommende drejer det sig om følgende i alt 8 betegnelser:

1. Polprincippet eller det guddommelige skabeprincip

2. Livsenhedsprincippet

3. Kontrastprincippet

4. Perspektivprincippet

5. Bevægelsesprincippet

6. Talentkerneprincippet

7. Kredsløbs- og spiralkredsløbsprincippet

8. Verdensgenløsningsprincippet.

Skabeprincippernes varianter

De følgende skabeprincipper udgør i realiteten ’kun’ varianter af hovedskabeprincipperne, og vil som sådan omtrent umiddelbart kunne sammenholdes med disse. De 7 variantprincipper er følgende:

1. Tiltræknings- og frastødningsprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 1: Polprincippet

2. Stofenhedsprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 2: Livsenhedsprincippet

3. Sult- og mættelsesprincippet.

Variant af hovedskabeprncip nr. 3: Kontrastprincippet

4. Opbygnings- og nedbrydningsprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 5: Bevægelsesprincippet

5. Skæbne- eller karmaprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 5: Bevægelsesprincippet,

og hovedskabeprincip nr. 6: Talentkerneprincippet

6. Reinkarnationsprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 6: Talentkerneprincippet,

og hovedskabeprincip nr. 7: Kredsløbs- og spiralkredsløbsprincippet

7. Forældre- og beskyttelsesprincippet.

Variant af hovedskabeprincip nr. 8: Verdensgenløsningsprincippet.

Skabeprincipperne og moderenergien

De ovenfor nævnte femten skabeprincipper eller universelle guddommelige lovmæssigheder for al sansning (livsoplevelse) og manifestation (skabelse), og for overhovedet al indvikling så vel som udvikling, kort sagt for tilværelsen i det hele taget, er tilsammen repræsenteret ved tilværelsens grundlæggende og overordnede, højpsykiske generalenergi: moderenergien. Det er i kraft af denne generalenergi, at Jeget er i stand til at udspalte, styre og regulere de seks kosmiske grundenergier eller grundformer for kvalitativ bevægelse.

Men det er ikke hensigten her, at komme mere specifikt ind på skabeprincippernes respektive karakter, funktion og betydning for individets sansning og manifestation. Vi må som hidindtil lade os nøje med at omtale dem hver især eller sammen, efterhånden som vi støder på dem i relevant forbindelse med de forskellige emner, der har interesse i sammenhængen. (Vedr. en nærmere redegørelse for skabeprincippernes karakter og virksomhed henvises læseren til Martinus’ egne værker og til Per Bruus-Jensen: ”X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi 1-4.)

(Fortsættes)

Lektion 14: Grundenergiernes navne