Kosmologiske
lektioner
Lektion 62: Den jordiske menneskeheds
Bevidsthedskategorier
(Fortsat
fra Lektion 61)
Som supplement til emnet
om den seksuelle polforvandling fra A- til K-menneske, kan det anbefales at
læse denne lektion, som er en skematisk gennemgang af ”Menneskehedens bevidsthedskategorier”, sådan som fremstillet af
Martinus i og med hans livsværk.
For den helt uforberedte læser uden kendskab til Martinus'
Kosmologi, kan det nok være lidt vanskeligt at følge med i referatet af et så
vigtigt emne som menneskehedens bevidsthedskategorier. Martinus har
fremstillet to symboltegninger, nemlig nr. 2 og 3, som findes trykt i Livets
Bog (herefter benævnt LB) I, men som til en vis forvirring har skiftet numre i
Det Evige Verdensbillede (herefter nævnt som E) I, hvori symbol nr. 1 svarer
til symbol nr. 2 i LB I, mens symbol nr. 39 i E 4 svarer til symbol nr. 3 i LB
I. Men efter som min fremstilling i det hele taget ikke forudsætter et forhåndskendskab
til Martinus' Kosmologi hos læseren, har jeg tilladt mig at udarbejde en skematisk
skriftlig oversigt over bevidsthedskategorierne, som læseren forhåbentlig
vil kunne bruge og få glæde af. (Symbol nr. 2 = Symbol 1: Guds
ånd over vandene, se via linket: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-1/.
Symbol nr. 3 = Symbol 29: Menneskehedens bevidsthedskategorier, se via følgende
link: http://www.martinus.dk/da/symbolerne/symboloversigt/symbol-39/)
Det er imidlertid overordentlig vigtigt, at
læseren både før, under og efter gennemgangen af skemaet, erindrer sig, at
Martinus med begrebet "menneskehedens bevidsthedskategorier"
underforstår de grupper og grader af bevidsthedsudvikling i videste forstand,
som menneskene i henhold til ham er undergivet. Disse grupper og grader eller
kategorier og afdelinger, som menneskeheden gennemgår i sin udvikling,
strækker sig lige fra de mest primitive naturmennesker, over det civiliserede
menneske og det almindelige kulturmenneske, og frem til en højt kultiveret mennesketype,
som endnu kun i mindre antal findes her på jorden. Denne mennesketype har sit
forbillede i Jesus Kristus, som jo også betegnede sig selv som
"menneskesønnen". Martinus hævdede for sit eget vedkommende, at han
repræsenterede denne kategori af mennesker.
Men samtidig med, at der sker en gradvis og
evolutionsmæssigt set milliardårig udvikling, som Martinus bl.a. symboliserer
ved en trappeformation, hvor de enkelte trin repræsenterer de seks naturriger i
stadig gentagelse opad i det uendelige, så eksisterer de seks naturriger såvel
som de forskellige bevidsthedskategorier også samtidigt. Lige som de seks
naturriger: mineralriget (= den fysiske del af salighedsriget), planteriget,
dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og
salighedsriget, både eksisterer samtidigt og som hinandens forudsætninger og
betingelser, så betegner disse riger også "trin" i den kosmiske
udvikling. På principielt tilsvarende måde eksisterer bevidsthedskategorierne
også side om side, samtidig med at de betegner stigende grader eller
"trin" af bevidsthed. Dog ikke forstået sådan, at alle mennesker
skal gennemleve præcis de samme kategorier og afdelinger, men derimod sådan,
at alle før eller siden vil ende med at gennemgå den store fødsel til kosmisk
bevidsthed og dermed alle på et tidspunkt komme til at repræsentere første
kategori i gruppe A, der i henhold til de kosmiske analyser befinder sig i
"forgården" til den store fødsel.
Apropos begrebet "forgården",
hænger udtrykket sammen med Martinus' brug af en analogi til Bibelens Templet i
Jerusalem. Ang. "Tempelfasen": Se artiklen Eventyret ”FYRTØJET” – set og vurderet i fire
grundlæggende tydningsplaner. Se herunder særlig afsnittene De tre
grundlæggende indvielsesgrader og ”Livets tempel”.
Det
er ligeledes vigtigt, at læseren til stadighed holder sig for øje, at Martinus
med begrebet "menneskehedens udvikling" først og fremmest mener
standarden af individernes etisk-moralske evne. Denne evne kalder han også for
"den humane evne", og det er altså i forhold til denne, at Martinus
måler og bedømmer individernes udvikling. Det er denne humane evne, der er
forudsætningen og betingelsen for, at individet er i stand til at modtage og
reagere på de inspirationer, ideer, tanker og tilskyndelser, som skyldes den
ny verdensimpuls.
Efter som Martinus betragter menneskehedens
bevidsthedskategorier specielt i relation til den nye verdensimpuls, inddeler
han derfor menneskeheden i to store hovedgrupper, nemlig gruppe A og gruppe
B. Den førstnævnte gruppe, A, rummer i særlig grad individer, der er modtagelige
for indflydelsen fra den ny verdensimpuls, mens den sidstnævnte gruppe, B,
stort set ikke er modtagelig for de progressive tanker og idealistiske forestillinger,
der skyldes den ny verdensimpuls. I sin gennemgang af menneskehedens bevidsthedskategorier,
har Martinus så at sige valgt at bevæge sig "baglæns", idet han
tager udgangspunkt i de højest udviklede mennesker. Skemaet følger herefter:
Teksten her er udarbejdet på grundlag af
LB I, 5. kapitel: "Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls",
og Martinus' forklaring til symbol nr. 3: "Jordmenneskehedens
Bevidsthedskategorier”.
GRUPPE A: Består af mennesker, som ikke længere er i stand til at få åndelig
og religiøs inspiration af "den gamle verdensimpuls", og som
derfor kun kan få deres åndelige og religiøse liv befordret videre af "den
ny verdensimpuls”.
Det karakteristiske for mennesker, der
tilhører Gruppe A, er altså, at de er "vokset over" den gamle
verdensimpuls.
Gruppe A er inddelt i første, anden og
tredje bevidsthedskategori.
Første kategori omfatter mennesker, hvis
bevidsthed er præget af jævnbyrdig intelligens og følelse.
Anden kategori omfatter mennesker, hvis
bevidsthed er præget af for megen følelse i forhold til intelligens.
Tredje kategori omfatter mennesker, hvis
bevidsthed er præget af for megen intelligens i forhold til følelse.
Første kategori i Gruppe A har ingen
underafdelinger.
Anden kategori i Gruppe A er opdelt i
seks afdelinger. Disse afdelinger repræsenterer en udviklingszone, der strækker
sig fra "den store fødsels forgård" og ned til grænseområdet
for "den gamle verdensimpuls".
Første afdeling i anden kategori: Består
af mennesker, der er banebrydere for "den ny verdensimpuls". Det er
generelt set mennesker, der virker i det stille og som normalt ikke stiller
store krav til ydre position eller social stilling. Nogle af afdelingens mennesker
fremtræder imidlertid som fremragende eller geniale og nyskabende kunstnere, og
kan som sådanne ikke undgå en vis form for offentlighed eller hyldest omkring
deres værker og virksomhed. Men i det fald lader de takken og hyldesten gå
videre til den rette modtager, nemlig den evige Fader-Moder, Gud. (En hel del kunne tyde på, at H.C. Andersen tilhørte denne
bevidsthedstype. Se herom f.eks. i artiklen H3-02. H.C.ANDERSEN – hans personlighed og seksualitet.
Et bidrag til forståelsen af hans særegne personlighed.
Anden afdeling i anden kategori: Omfatter
mennesker, der har let ved religiøs fanatisme og selvovervurdering. Det er fra
denne afdelings mennesker, at "den ny verdensimpuls" vil møde en vis
modstand.
Tredje afdeling i anden kategori: Denne
afdelings mennesker er i stor udstrækning fantaster, hvorfor de uretmæssigt
føler sig kaldet til at være åndelige eller religiøse reformatorer.
Fjerde afdeling i anden kategori:
Mennesker som delvis er tilhængere af den gamle og den ny verdensimpuls. Det er
mennesker, der lejlighedsvis kan føle religiøs "hjemve" efter at
vende tilbage til barnetroen.
Femte afdeling
i anden kategori: Omfatter i hovedsagen profane kunstnere af enhver art og
afskygning, men nogle kan dog også samtidig føle en vis religiøs interesse. De
vil imidlertid i højere grad være at finde som medlemmer af åndelige samfund.
Mange af disse kunstnere vil ubevidst også være besjælet af den ny verdensimpuls
og give udtryk herfor i deres værker, hvad enten det drejer sig om moderne
kunst, litteratur, musik, arkitektur el.lign.
Sjette afdeling i anden kategori:
Omfatter mennesker, der helt beherskes af seksualisme og degeneration, herunder
diverse perversiteter. Følelseslivet omsættes her hovedsagelig til parringsdrift,
dvs. i forelskelse, ægteskab, forældrekærlighed, familiekærlighed etc., men i
kraft af den seksuelle polforvandlingsproces er den såkaldte naturlige
seksualisme underkastet degeneration. Det giver sig især udslag i, at
ægteskaberne bliver overfladiske og ulykkelige, med skilsmisser og alle de
problemer, der følger heraf, hvorfor Martinus betegner dette område som
"De ulykkelige ægteskabers zone".
Efterhånden når degenerationen til et
stadium, hvor mænd og kvinder ikke længere er egnede til at gifte sig. Dette
stadium betegner Martinus som "ufrugtbarhedens zone", og denne markerer
grænsezonen mellem den dyriske og den menneskelige seksualisme.
Tredje kategori er hjemstedet for
udvikling af den slags mennesker, der tidligere ofte blev betegnet som overklassen.
Kategorien har fem underafdelinger:
Første afdeling
i tredje kategori: Omfatter i hovedsagen filosoffer og åndsforskere, som
generelt set befinder sig meget nær ved "den store fødsels forgård".
Men i kraft af, at deres intelligens er mere veludviklet end deres følelsesliv,
er der en vis form for disharmoni i deres bevidsthed. Det er denne disharmoni,
der bevirker, at de ikke kan få adgang til nævnte forgård.
Anden afdeling i tredje kategori:
Omfatter i hovedsagen mennesker, som i medfør af deres i reglen fremragende
intelligens beskæftiger sig med naturvidenskab. Da disharmonien mellem følelse
og intelligens her er større end hos første afdelings mennesker, strækker deres
forskning sig stort set kun til det fysiske område af tilværelsen, dvs. den
fysiske natur. Derimod udelukkes de sjælelige eller åndelige områder af
naturen, hvorfor forskningen bliver ensidig og materialistisk. Det udelukker
dog ikke, at der også findes naturvidenskabelige forskere med et veludviklet
følelsesliv, og som derfor er mere eller mindre inspirerede af og modtagelige
for den ny verdensimpuls.
Tredje afdeling af tredje kategori:
Omfatter mennesker, hvis hovedinteresse er sociale og samfundsmæssige forhold.
Sådanne mennesker betegnes generelt som politikere. Jo mere udviklet disse
politikeres følelsesliv er i forhold til deres intelligensliv, desto mere
bekender de sig til en uselvisk, idealistisk og internationalt orienteret
fredsfremmende politik. Og omvendt, jo mere primitivt disse politikeres
følelsesliv er i forhold til deres intelligens, desto mere er deres politik udtryk
for egoisme, nationalisme, kapitalisme, brug af magtmidler, krig etc.. Inden
for denne afdeling findes også politikere eller politisk engagerede mennesker,
som er direkte anti-religiøse og desuden anti-demokratiske. Disse mennesker er
til dels inspireret af de materielle ideer fra den ny verdensimpuls, men
mangler helt den nok så vigtige åndelige dimension fra denne, som de tilmed er
modstandere af og bekæmper. Tilværelsens åndelige og religiøse dimension
henregner materialisterne til "det gamle system", som de ser det som
en livsopgave at revolutionere. Læseren behøver kun at tænke på kommunistiske
og socialistiske politikere, for at forstå, hvilken mennesketype, der her bl.a.
sigtes til.
Fjerde afdeling af tredje kategori:
Består af mennesker, for hvem handel og forretning er blevet en livsinteresse
og et speciale. De tankeklimaer, der generelt set behersker
forretningsverdenen, når denne er værst, er egoisme, griskhed, magtsyge,
hensynsløshed, gerrighed, hykleri og ærgerrighed. Følelseslivet hos denne
afdelings mennesker er derfor primitivt, men til gengæld er deres intelligens
under udvikling, og er i nogle tilfælde særdeles fremragende eller ligefrem
genial.
Genialiteten
giver sig ikke mindst udslag i udfoldelsen af hykleri eller falsk
elskværdighed, og denne ses særlig tydeligt i form af den reklame, med hvilken
de pågældende anbefaler deres varer. Reklamevæsenet opfatter Martinus som
udtryk for skjulte økonomiske fælder og faldgruber for kunderne. I kraft af
karakteren af deres levebrød, vil handels-, forretnings- og reklamebranchens
folk føle deres eksistens truet af ideerne og foreteelserne fra den ny
verdensimpuls, som de derfor i større eller mindre grad vil være modstandere
af.
Femte afdeling i tredie kategori:
Omfatter mennesker, hvis følelsesliv er endnu mere uudviklet end hos fjerde afdelings
mennesker. Deres grove bevidsthedstendenser giver sig udslag i åbenlyst røveri
og plyndring, og de går ikke af vejen for mord og drab, hvor de mener det
hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at tilfredsstille deres egoistiske begær
og griskhed. Som følge heraf befinder de pågældende mennesker sig mere eller
mindre konstant i konflikt med samfundets love og ordensregler, som de ikke
frivilligt ønsker eller evner at følge. De må derfor betegnes som lovbrydere
eller såkaldte forbrydere. Martinus karakteriserer disse mennesker som ”yngre
sjæle indenfor civilisationen”, idet de er fuldt ud normale set i relation til
deres udviklingsniveau, der svarer til naturmenneskets stadium
© 2014 Harry Rasmussen.
(Fortsættes)
Lektion 63: Den jordiske menneskeheds