Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

 

Lektion 64: TALENTKERNEPRINCIPPET

- om de livsvigtige ’talentkerner’ eller ’skæbnefrø’

(Fortsat fra Lektion 63)

 

 

 

Fra og med denne lektion vil jeg af hensyn til læseren tillade mig at gå lidt mere i dybden og detaljen, primært fordi emnet er vigtigt for forståelsen af det levende væsens, subsidiært menneskets, personlighed, liv og skæbne. Som følge deraf, vil forståelsen af, hvad begrebet ”talentkerneprincippet” mere præcist står for, også være af stor betydning, når det gælder karakteriseringen og forståelsen af et menneske, som f.eks. H.C. Andersen. Nedenstående tekst er hovedsagelig udarbejdet på grundlag af Per Bruus-Jensens beskrivelse af emnet i hans kursus ”X” – en komplet indføring i Martinus’ kosmologi 1, 7. kapitel. Men naturligvis med skyldig hensyntagen til Martinus’ egen originale og enestående fremstilling af emnet.

 

Talentkerner eller "skæbnefrø"

Begrebet talent gælder i denne sammenhæng enhver form for evnen eller kunnen, hvad enten det drejer sig om automatfunktioner eller mere bevidste og viljemæssige funktioner. Samtlige disse funktioner rangerer derfor under talentkerneprincippet.

 

Dette princip er ansvarligt for, at Jeget grundlæggende har evne til at akkumulere (opsamle) viden og erfaring samt prakti­ske skabende evner og færdigheder. Det hænger bl.a. sammen med, at der til hver af de tidligere omtalte grundenergier findes et center, et såkaldt "spiralcenter" i overbevidsthedsregionen, som er i stand til at 'opmagasinere' individets samlede sum af erfaring og viden, der her er om­dannet til såkaldte "talent­kerner" - også poetisk kaldet "skæbnefrø".

 

Ved begrebet en 'talentkerne' forstås et ultramikroskopisk kraftcenter, der rummer samtlige de oplevelser, det pågældende Jeg har erhvervet på et bestemt område i løbet af sin evige tilværelse. Disse oplevelser i form af erfaring og viden, er imidlertid omdannet til et kodificeret vibrationsmønster, der indeholder de 'data' eller det 'program', 'skema' eller den 'plan', som den enkel­te talentkerne varetager 'administrationen' af. I prin­cippet på samme måde, som et plantefrø i ultramikroskopisk form inde­holder dataprogrammet eller det genetiske kode­mønster til den plante eller det træ, som frøet stammer fra.

 

Der findes i henhold til Martinus to kategorier af talentkerner: erindringstalent­kerner og organtalentkerner, der begge indgår i det samlede bevidsthedskartotek - også kaldet "skæbneelementet" - i overbe­vidsthedsregionen. Talentkernernes store betydning turde umiddelbart fremgå af, at det først og fremmest er de to kategori­er af talentkerner, der udgør grundlaget for Jegets evne til at skabe og udfolde et mere eller mindre kvalitativt nuanceret bevidst­hedsliv. Vi vil først se på, hvad begrebet 'en organta­lentkerne' står for.

 

Med et vist forbehold kan moderne fjernsyns- og videoteknik måske bruges som sammenlignings­grundlag for organtalent­kernernes op­bygning, organisation og funktion. TV-skærmen kan i forbindelse med billed­røret opfattes som det psykiske kraftfelt, mens det deraf resulterede tv- eller videobille­de kan sammen­lignes med selve livsople­velsen­. Den elektri­ske strøm og højspænding, der er nødvendig for at tv-appara­tet overhovedet kan fungere, kan opfattes som en analogi til det højpsykiske kraft­felt.

 

Bille­drøret og tv-appara­tets øvrige kompo­nenter udgør i den forbindelse de sjælelige lokalorga­ner, her­under hukommel­seslegemet. Elektron­møn­stret på video­båndet indeholder de data og det vibra­tionsmønster, der hidrø­rer fra elektronkamera­et = sanser­ne og den fysiske og/eller psykiske hjerne, som har optaget eller optager den 'virke­lig­hed', der ligger til grund for det pågældende 'møn­ster'. Dette vibra­tions­mønster kan i princippet sammenlignes med organ- og erindrings­talent­kernernes vibrations­mønstre.

 

Video­bån­dets elek­troniske vibrationsmønstre regi­streres og oplagres på videobån­det samt aktiveres af videoma­skinen (= hukommelseslege­met), som igen formidler båndets vibra­tionsmønstre overført til billedrørets elektroni­ske sving­ninger, der pro­jiceres på Tv-skærmen. Via denne tolker og oplever iagtta­geren (Jeget) de elektroni­ske sving­nings­mønstre som billede og lyd.

 

Organtalentkernerne

Organtalentkernerne er primært ansvarlige for organisationen og opretholdelsen af underbevidsthedsregionen med dens seks åndelige organsystemer. Organtalentkernen er kort defineret en af alle syv grundenergier bestående ultramikroskopisk ladning af organiseret energi. Som sådan fungerer talentkernen som lokalt forbindelsesled mellem det højpsykiske kraftfelt: overbevidsthedsregionen, og det psykiske feltområde: underbevidsthedsregionen. Gennem organtalentkernen virker moderener­gien i form af de før nævnte skabeprincipper 'ind' på det lokalområde i underbevidsthedsregionen, som den pågældende organtalentkerne bærer og opretholder.

 

Dette foregår i praksis på den måde, at den højpsykiske kraft (moderenergien i form af den nævnte serie skabeprincipper) gennemstråler organtalentkernen og herunder differentieres og tilføres en ganske bestemt organisatorisk tendens, der er dikteret af det i talentkernens indre struktur 'indkodede' dataprogram eller vibrationsmønster. Derved 'projiceres' det pågældende vibrationsmønster eller dataprogram 'ind' i det dertil bestemte lokalområde i underbevidsthedsregionen i form af et sjæleligt lokalorgan, hvis opretholdelse og funktioner organta­lentkernen varetager.

 

Organtalentkernen virker altså som et programmeret transfor­mationscenter, der i forbindelse med den højpsykiske kraft bærer og opretholder et bestemt lokalorgan i den sjælelige struktur (underbevidsthedsregionen). Dette sjælelige lokalorgan udgør et parafysisk (åndeligt) sanse- og/eller manifestations­redskab, som gør Jeget sanse- og funktionsdygtigt i en til lokalorganets konstruktion og energisammensætning (jf. grunde­nergikombinationerne) svarende bestemt retning.

 

 

 

Diagrammet udtrykker symbolsk skæbneelementets opbygning. Også her henfører figurerne A og B henholdsvis til Jeget og evighedslegemet, og ligeledes udtrykker figurerne b, og b,, henholdsvis skæbneelementet med dets talentkerneforråd og udstrålingen herfra.

 

I praksis er sidstnævnte bl.a. identisk med de gennem spiralcentrene (grundtalentkernerne) forløste seks underbevidsthedsgrundenergier, hvortil kommer den af talentkernerne omformede højpsykiske kraft.

 

Figur C henfører til den sjælelige struktur med dens seks åndelige legemer, hvilke som sådan er opretholdt af udstrålingen fra skæbneelementet.

 

Til højre i diagrammet vises i forstørret udgave skæbneelementets principielle opbygning; i dette tilfælde specielt den del af skæbneelementet, der opretholder følelseslegemet og de dertil knyttede organer og funktioner. Helt i midten af sektor b, ses grundtalentkernen eller spiralcentret for følelsesenergien, mærket 3. Omkring denne er grupperet alle de organtalentkerner, der i forbindelse med urbegæret og moderenergien bærer og opretholder samtlige følelseslegemets lokalorganer.

 

Det betones for en ordens skyld, at der naturligvis kun er tale om en principiel og symbolsk fremstilling; virkeligheden – hævder Martinus – er langt mere kompliceret, om end den principielt er i overensstemmelse med de retningslinier, der her er afstukket. Blandt andet er såvel de enkelte talentkernezoner som skæbneelementet som helhed præget af indviklede hierarkiske ordensmønstre (i sin egen virkelighed er skæbneelementet – ja hele evighedslegemet - jo i øvrigt en størrelse, der overvejende eksisterer uden for tid og rum).

(Ó 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 258. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

 

 

Diagrammet illustrerer vekselvirkningen mellem evighedslegemet/moderenergien (B), en given organtalentkerne (t) samt det heraf resulterende sjælelige organ (C). De bølgelignende figurer i B-feltet antyder urbegæret medens de otte bjælkelignende figurer henfører til de otte kosmiske hovedskabeprincipper. B-feltet tænkes som et højpsykisk procesfelt, der konstant næres af urbegæret og herved permanent sættes i stand til at gennemstråle individets forråd af organtalentkerner. Omvendt definerer disse i henhold til deres specifikke data den måde, hvorpå den højpsykiske kraft påvirker energierne i den sjælelige struktur, hvilket i sit slutfacit resulterer i opretholdelsen af en serie sjælelige lokalorganer med hver sin særlige funktion. Disse er under ét symboliseret ved hjertefiguren i C-feltet (X3). Pilene mellem O-talentkernen og hjertefiguren antyder den omtransformerede moderenergi. Figur A henfører til subjektets princip. (Ó 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1, stk. 1. 249. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

 

Organtalentkernernes organisation

De sjælelige lokalorganer fordeler sig som tidligere omtalt i i alt seks organkategorier, der svarer til de seks grundformer for grundenergiernes indbyrdes kombination. Disse organkate­gorier, organismer eller legemer udgøres af instinktlegemet, tyngdelegemet, følelseslegemet, intelligenslegemet, intuitions­legemet og hukommelseslegemet.

 

Det betyder, at der er en kategori af talentkerner, som er ansvarlige for at bære og opretholde de lokalorganer, der tilsammen udgør instinktlegemet, en anden kategori af talent­kerner, som bærer og opretholder de lokalorganer, der tilsammen udgør tyngdelegemet, og en tredie kategori af talentkerner, der er ansvarlige for de lokalorganer, som tilsammen udgør følel­seslegemet, og principielt tilsvarende for de tre følgende sjælelige legemers vedkommende.

 

Under læsningen af det ovenstående - det skal gerne indrømmes - ret vanskelige afsnit, vil det måske være faldet læseren ind, at der synes at være visse principielle lighedspunkter mellem organtalent­kernernes og de fysiske geners funktioner. Det er i så fald ikke helt forkert gættet, idet det i henhold til kosmolo­gien faktisk forholder sig sådan, at det fysiske kom­pleks af gener virker som et kombineret antenne og forstær­keranlæg for komplekset af psykiske organtalent­kerner.

 

 

Tegningen illustrerer samspillet mellem overbevidsthedszonen (X1/X2) og underbevidsthedszonen (X3/X3), hvorved sidstnævnte er genstand for specifik prægning. I overbevidsthedszonen ses Jeget plus urbegæret, der for sidstnævntes vedkommende udmønter sig i moderenergiens kosmiske skabeprincipper (de hvide rør) samt centrene for moderenergiens omsætning til de seks øvrige grundenergier: spiralcentrene (de sorte måner). Hvert spiralcenter opretholder et åndeligt legeme (underbevidsthedszonen), der via et kompleks af organtalentkerner er genstand for en ganske bestemt prægning. Endvidere opretholdes også den fysiske organisme dybest set af samspillet mellem bevidsthedsapparatets overbevidsthedszone og underbevidsthedszone. (Ó 1986 Per Bruus-Jensen: ”X”, bd. 1,stk. 1. 258. – Gengivet med forfatterens tilladelse).

 

© 2014 Harry Rasmussen.

 

(Fortsættes)

Lektion 65: TALENTKERNEPRINCIPPET