Kosmologiske lektioner

Kortfattet indføring i

MARTINUS’ KOSMOLOGI

Lektion 67: SFINKSENS GÅDE: Fra dyr til menneske

(Fortsat fra Lektion 66)

I henhold til Martinus er Sfinksen symbolet på det jordiske menneskes kosmiske analyse, ifølge hvilken alle levende væsener uden undtagelse i deres kosmiske natur og grundstruktur er evige væsener. Alle udtrykker de det treenige princip og besidder samme grundegenskaber og råder principielt over de samme kræfter og energier, lige som de principielt er underlagt de samme lovmæssigheder og grundvilkår. Martinus ser derfor ikke noget odiøst i, at mennesket biologisk set nedstammer fra dyrene, mere præcist fra primaterne. Og det er netop denne nedstamning eller afstamning, Sfinksen som symbol hentyder til, nemlig ved at have løvekrop (dyrenes konge) og menneskehoved, tilmed et kongeligt hoved (farao).

På ovenstående meget enkle symbolske tegning af sfinksen skal figurens hale ses som udtryk for planteriget, kroppen som udtryk for dyreriget, og hovedet som udtryk for mennesket, der er begyndt at studere ”Livets Bog”, dvs. naturen og tilværelsen som helhed, primært for at løse sin egen gåde. De større og mindre ’partikler’ omkring figuren skal udtrykke mineralriget, både i form af elementarpartikler og kloder og stjerner. – © Tegningen er udført af Børge Hamberg og gengivet med tilladelse af Per Bruus-Jensen.

Sfinksen og Keops-pyramiden

I årtusinder har den mærkelige figur, Sfinksen, ligget og ligesom bevogtet den store Keops-pyramide ved Giza i Ægypten. Begge værker har gennem tiderne givet anledning til stor forundring og vakt mange tanker, teorier og gætterier om, hvad ophavsmændene kan have ment med disse umiskendelige underværker. Den 73,5 m lange og 20 m høje Sfinks ved Giza, der er hugget ud af den naturlige klippe på plateauet foran Kefren-pyramiden, er efter ægyptisk tradition udformet som en løvekrop med mandshoved, idet den ifølge traditionel opfattelse skulle symbolisere kongens eller faraoens magt, styrke og visdom.

Den 146 m høje Keops-pyramide menes at være bygget af faraoen Keops, ca. 2600 f.Kr. Dens overflade var oprindelig beklædt med omhyggeligt sammenføjede, polerede og blændende hvide kalkstensblokke, der dog for det meste nu er gået tabt. Man har beregnet, at der er medgået over 2 mill. blokke til formålet, og det er en almindelig antagelse, at det har taget omkring 6-8 000 mand 20 år at opføre pyramiden, hvis kvadratiske grundplans 233 m brede sider i øvrigt er orienteret efter verdenshjørnerne, lige som pyramidens spids peger direkte mod himlens Zenith. Pyramiden rummer tre kamre, som sædvanligvis betegnes som gravkamre, idet man mener at den er opført som gravmonument for kong Keops og hans dronning. Det tredie af kamrene, det nederste under jordoverfladen, flyttede man opefter, efterhånden som bygningen blev rejst. Øverst ligger kongekammeret med en sort granitsarkofag. Omtrent midt mellem dette og det nederste kammer, ligger det noget mindre dronningekammer. Til alle tre kamre fører 1 m høje og 1 m brede gange, idet adgangen til kongekammeret dog til slut sker gennem det såkaldte store galleri.

Keops-pyramiden og Sfinksen er til stadighed genstand for arkæologiske undersøgelser, og i nyere tid hælder flere ægyptologer til den teori, at Keops-pyramiden faktisk ikke er bygget til gravmonument, men som indvielsestempel for faraoen og muligvis også ypperstepræsterne og de højere embedsmænd. En af begrundelserne herfor skulle bl.a. være, at man forbandt begrebet grav med den underjordiske verden, men pyramiderne ligger hovedsagelig over jorden, og desuden antages det, at den store kong Keops næppe ville have nøjedes med en sarkofag, der efter faraonisk målestok er så lille, som tilfældet er med den i kongekammeret.

Men mysteriet om pyramidernes opførelse, formål og anvendelse, specielt Keopspyramidens, er fortsat en uløst gåde, der optager en del ægyptologer og andre forskere. Således er der i nyeste tid fundet arkæologiske spor af en række store bagerier, beboelseshuse og arbejdergrave i pyramidens nærhed, som tyder på at der engang må have været mange munde at mætte. Man mener nemlig at disse bagerier leverede brød til en kæmpemæssig arbejdsstyrke, som daglig sled med at transportere de store kalkstensblokke op ad de jordramper, der var blevet anlagt omkring pyramiden, efterhånden som den voksede opad.

Vedr. Sfinksen og Keopspyramiden: Enkelte nutidige ægyptologer mener i modsætning til flertallet af deres kolleger, at den store pyramide er bygget med det formål at være indvielsessted for faraoen og hans øverste embedsmænd. Denne opfattelse har f.eks. den japanske ægyptolog Sakuji Yoshimura , hvilket fremgår af en artikel af Mimi Mann, Associated Press. Under titlen Revolutionerende ny viden om pyramiderne er artiklen gengivet i Berlingske Tidende, 1. sektion, 30. juli 1987. Opfattelsen af, at pyramiderne ikke kun er bygget som gravmæler, fremgår bl.a. også af Jens Jørgen Kjærgaards artikel Himlen på Jorden, Berlingske Tidende, sektion Fri, 26.12.1994.

Paul Brunton: The Search of the Overself. A Modern Technique for Self Discovery. Bogen udkom på dansk, formentlig I løbet af 1940’erne, under titlen Ad sindets ukendte veje. Den angives at være en fortsættelse af samme forfatters Den hemmelige vej (engelsk originaltitel: The Secret Path). De danske udgaver af samtlige Bruntons bøger er udkommet på Strubes Forlag, København. Bøgerne er uden årstal, men er formentlig udgivet i løbet af 1950’-60’erne. I førstnævnte bogs 1. kapitel, A Writer on his Writings, omtaler forfatteren bl.a. to af sine bøger, som straks ved udgivelsen gjorde ham internationalt berømt, nemlig A Search in Secret India, der udkom omkring 1935, og A Search in Secret Egypt (udkom formentlig omkr. 1937). På dansk fik de to bøger henholdsvis titlerne Bag Indiens lukkede døre og Hemmelighedsfulde Ægypten. I den sidstnævnte bog beskriver Brunton sin rejse til Ægypten, hvor han havde sat sig som mål at søge kontakt med okkulte og spirituelle kredse. Under opholdet tilbragte han en nat i meditation og trance i Keopspyramidens kongekammer, og herunder oplevede han i et syn at se, hvordan pyramiden i sin tid var blevet bygget. Ifølge hans skildring opførtes pyramiden af en mængde slaver. Brunton beskriver også den mysterieindvielse, som der efter hans og adskillige andre okkultisters opfattelse har fundet sted i Keopspyramiden i oldtiden. I ”A Search of the Overself” genkalder Brunton sig minderne fra dengang. Det sker page 13-14, 147-49. Om Sfinksen kan man læse sammesteds page 13, 25 og 158.

I 1952 tilbragte Paul Brunton fire måneder på Martinus’ Institut, hvor han bl.a. interviewede Martinus med henblik på at skrive en bog om dennes lære. Det blev dog kun til et forord til den engelske udgave af bogen Menneskeheden og verdensbilledet. Dette forord er gengivet i bogen Martinus – som vi husker ham, s. 111-15. I artiklen Paul Bruntons besøg hos Martinus 1952, Tidsskriftet Kosmos nr. 10, 1990, fortæller Søren Hahn herom og interviewer også Ingrid Okkels om Bruntons besøg. Dette besøg er endvidere grundigt omtalt af Knud Højgaard i artiklen Paul Bruntons første besøg hos Martinus, Kosmos 2000, s. 271, og samme forfatters artikel Martinus og ”Arven fra Ægypten”, Kosmos 2002, s. 87. – Vedr. Paul Brunton og hans værker, se evt. artiklerne Spiritualismens historie og evt. også Den indre virkelighed her på hjemmesiden.

Sfinksen og mysterieindvielsen i Keopspyramiden beskrives også i Edouard Schuré: Les Grand Initiés, 1889, dansk udgave: De store indviede. Et indblik i religionernes hemmelige historie. Oversat af Johannes Hohlenberg. Forlaget Kronos 1948. Se kapitlet Tredje Bog, s. 89-108.

Okkultismens pyramidologi

I løbet af det 19. århundrede, mere præcist i 1859, indledte den engelske forfatter John Taylor den såkaldte pyramidologi med sin fantastiske bog, The Great Pyramid: Why was it Built? And Who Built it? Den blev i 1864 efterfulgt af et 664-siders værk, Our Inheritance in the Great Pyramid, forfattet af Charles Piazzi Smyth, professor i astronomi ved Edinburghs Universitet. Bogen fik enorm betydning for okkultister og mystikere af alle afskygninger, specielt Rosenkreuzere og andre hemmelige selskaber, der mente at kunne spore deres oprindelse helt tilbage til den ægyptiske dødekult omkring pyramiden. Ifølge Mystikkens Verden, håndbog om parapsykologi og magi, 1978, skrevet af forfatteren Poul Fersling, er især Smyth's bog et godt eksempel på, hvordan en intelligent mand med et lidenskabeligt engagement i en bestemt teori, kan forledes til at manipulere sine videnskabelige observationer på en sådan måde, at de bekræfter hans teoretiske antagelser og ideer, i stedet for omvendt, at ideer og antagelser skal bekræftes eller evt. afkræftes af videnskabelige observationer.

Senere er andre okkultister og 'mystikere' fulgt i Smyth's fodspor og har fremsat mere eller mindre fantastiske og usandsynlige teorier og påstande, særlig omkring Keopspyramiden. Disse teorier skal jeg dog ikke gå ind på her. Derimod skal vi orientere os om Martinus' opfattelse af Keopspyramiden, som principielt er i overensstemmelse med okkultismens opfattelse af samme, lige som jeg bagefter skal redegøre for hans syn på Sfinksen. Sin opfattelse af Keopspyramiden har Martinus især givet et kortfattet udtryk for i sine Erindringer, hvori bl.a. hans Ægypten-rejse omtales på side 139-40. Martinus er helt uenig med ægyptologerne om pyramidens alder, byggeteknik, formål og anvendelse. Han mener således at den er 80-90 tusinde år gammel, - det må jo siges at være i temmelig kraftig modstrid med den almindelige arkæologiske antagelse, at Keopspyramiden er knapt 5000 år gammel! - og at den derfor er bygget i forhistorisk tid af et åndeligt broderskab af indviede personer, som via en særlig materialisationsteknik var kommet hertil fra andre og mere højtudviklede kloder, for at bistå ved dannelsen af en menneskelig kultur. Disse indviede væsener benyttede sig af åndelige eller psykiske kræfter, hvormed de ved en slags materialisering eller projektion af stoffets atomer, var i stand til at forme pyramiden med den matematiske præcision, den under alle omstændigheder er udtryk for.

I henhold til Martinus' opfattelse, blev i hvert fald Keopspyramiden bygget alene med det formål at skulle fungere som indvielsestempel for samfundets øverste repræsentanter, som derigennem måtte kvalificere sig til at træde i det guddommelige skabeprincips tjeneste og fungere som anførere og vejledere for den tids almindeligvis ret primitive mennesker. Jeg skal dog heller ikke komme nærmere ind på det i øvrigt interessante psykologiske indvielsesritual eller ceremoniel, der i henhold til Martinus og flere andre okkultister, bl.a. Edouard Schuré og Paul Brunton, blev benyttet ved den lejlighed. For resten fortæller Martinus samme sted, at han i et syn så, hvordan pyramiden oprindeligt har set ud, lige efter sin færdiggørelse. Den var skinnende hvid, idet dens sider var dækket af et porcelænsagtigt materiale, siger han, og dens omgivelser var en frugtbar oase med frodige palmer.

(Fortsættes)

Lektion 68: SFINKSENS GÅDE